146
sammensmurt et Brev til Dig. — Arentz er nu i sit
86
Aar, har været Lærer ved Bergens Skole i 62 Aar —
er endnu rørig og rask — underviser endnu med ung=
dommeligt Liv — jeg er vis paa Du vilde høre ham
med Fornøielse læse sin Qvinctilian og sin Cicero de
senectute — hans stupende Lærdom er bekjendt — men
mindre bekjendt er hans Blidhed, hans fromme Reli^
giøsitet og hans fast mageløse Embedsiver. Jeg fore=
stiller mig, at Din Bernth, om hvem Du saa ofte med
sønlig Taknemmelighed fortalte mig, har haft synderlig
Lighed med vores Arentz. — Det var en Ynk at see
vores Rein i hans sidste Levedage — Du talte med ham
i Kiøbenhavn, da han sidst var der, det fortalte han
mig — Du saae vel allerede da nogen Forandring hos
ham; men da han var kommen tilbage, gik det i en
frygtelig Crescendo ned ad Bakken med ham — han
kjendte tilsidst neppe sine egne B ørn ; dog var han
mindre at beklage, end de, der omgave ham, thi han
følte neppe selv sin sørgelige Forfatning. Ikke længe
før hans Død talte jeg med ham, og da jeg just nylig
havde haft et Brev fra Kiøbenhavn fra vor fælleds Ven
Bankdirectør Thomsen, som kunde hilse mig fra Dig,
fortalte jeg Rein at Du levede vel; da jeg nævnte Dit
og Din Cammas Navn for ham, brast han i Graad, for^
modentlig har gamle behagelige Reminiscenser svævet
for hans Sjæl i dette Øjeblik. Det medfølgende til
Reins Minde er et Aftryk, som vi tog af den norske
Tilskuer for at uddele blandt Reins Venner her i Byen
— jeg kan ikke gjøre bedre Brug af et af mine Exem^
plarer, end at sende det til Dig, en af hans ældste og
kjæreste Venner; jeg har citeret en Linie fra din Haand
pag. 12. — Vi have ellers været to om at lægge den
lille Mindesteen paa hans Grav — en af mine Venner
her i Byen, en talentfuld ung Mand, Artillerilieutenant
Foss og jeg have i Fælledskab skrevet det Prosaiske;
Choralen er som Du seer ene af mig — den blev sjun?
get af det musicalske Academies Medlemmer ved hans
Ligbegængelse den 5te Decembr, som hædredes ved et
frivilligt Følge af mange brave Mænd, og ved en Parem=
tation af vor fælleds Ven Biskop Paveis. — Hils din