152 / 179
142
E. Skr. Den gode Carl Heger maa du ved Ledig?
hed hilse kjærligst fra mig.
Dine gamle Disciple H.
Nagel og flere her i Byen erindre Dig ofte med Tak*
nemmelighed.
Bergen d. 30te Januar 1813.
I dette Øieblik faldt det mig ind at sende D ig ind*
lagte Sange; havde jeg tænkt derpaa før, skulde dette
blevet et ordentlig Brev og ikke en Convolut. Kanskee
Du kan benytte Sangen til Dagen eller et andet yndet
Blad, det kan maaskee interessere at høre Nordmandens
simple Hjertesprog paa denne Dag. Vel har min Røst
saa ofte paa denne Fest været en Røst i Ørken d. e.
jeg har siunget blandt Fjeldene, og der er min Sang
hendød; aldrig har den været udbasunet i Hovedstaden.
Jeg venter mig ingen Belønning for at jeg har været
mine trofast*mandhaftige Landsmænds Tolk, og aller*
mindst for disse Sange
men for min Nordmandssang
1808, som blev og endnu er National*Sang over hele
Norges Land, kunde jeg have fortjent en Gulddaase
ligesaavel som Abrahamson for hans: Vi alle dig elske,
livsalige Fred. Du mærker nok, kjære Rahbek! at jeg
spøger; jeg veed, at Du kjender mig fra den Side, at
jeg ikke kan og ikke vil gjøre noget for at producere
mig. Men det føler jeg, at det er et ædelt Kald, at
kunne bringe Dankonningen en Deel af hans trofaste
Nordmænds Hjerteoffer paa denne Festdag.
Hils din
gode Kone og Carl Heger hjerteligst fra mig. I ved*
blive alle tre at ynde Eders
hengivne
Lyder Sasen.
S. T.
Hr. Professor Rahbek!
Bergen d. 7de A p ril 1815.
Kjære Rahbek! uagtet der nu er saa mange Aar
siden jeg saae et Ord fra Dig, at jeg ikke erindrer hvor
mange Aar det er, saa kan jeg dog ikke undlade, hver
Gang Leilighed tilbydes, at hjemsøge D ig med et Par
Linier. — At Du lever, saae jeg i Gaar af en fyensk
Avis, hvori der fortælles at Du igjen vil udgive Mi*