143
nerva; men hvorledes Du og Camma og den gode Carl
leve, det har ingen sagt mig i meget lang Tid; og jeg
længes dog saa inderlig efter at faae det at vide. Med
Overbringeren af dette, Jens Gran, en af mine flinkeste
fordums Disciple i Bergens Realskole, maa Du endelig
skrive mig til og melde mig alt hvad Du veed der kan
interessere mig om de Tre paa Bakkehuset. — Ved denne
Leilighed sender jeg Dig et Par Afhandlinger af min
Ven Amtmand Falsen; begge ere forfattede i en Tid af
omtrent 3 Uger; men er dog intet Hastværk (thi han
arbeider med megen Lethed) ; de røbe begge, synes mig,
et rigtigt Blik; gode historiske Kundskaber — og have
begge et raskt og smukt Sprog. Falsen har et ypper*
ligt Hoved, og besidder især udmærket gode historiske
Kundskaber — dog Du kjender ham, troer jeg. Han
er nu i Christiania i VærnepligtSiComitteen, og er ogsaa
valgt til StorthingSiMand for sit Amt her i Bergens
Stift. Tillige sender jeg Dig en efter Tidernes Ledige
hed interessant Prædiken af vor Demosthenes Brun.
Hvis her havde været nogen anden mærkelige Producter
af vor Litteratur, havde jeg sendt den ved denne Leii
lighed; men desværre! vor nye Muses Lund er en ung
Plantelse, som endnu ikke kan bære synderlig Frugt. I
de 9 Aar jeg har været i Norge, har Du dog udgivet
adskilligt, det veed jeg, et og andet af disse dine Ar*
beider kunde Du dog sende mig ved denne gode Leii
lighed. I ovenomtalte fyenske Aviis nævnedes der en
dansk Tilskuer — udgiver Du den paanye ? Hvis saa
er, vilde det interessere os her at see noget af den.
Din Tilskuer?Vandring i den politiske, som i den moi
ralske Verden har altid givet interessante Iagttagelser.
Vi tantaliseres nu aldeles her i vor A fkrog — vi høre
og see Titler paa nye Bøger og Blade, men naae dem
— nej, det kunne vi ikke. Med Overbringeren af dette
maa Du være saa god at melde mig, om jeg skal sende
Fastings Digte, som nu alle ere udskrevne, ned til Kiøi
benhavn til Directør Schultz, som efter Marcus Irgens
Udsagn til mig, vilde være Forlægger til Samme. Over?
bringeren af det skal afsted i Øjeblikket, jeg maa alti
saa strax slutte, skjøndt jeg havde meget at sladdre om