154 / 179
144
med Dig. A f den norske Rigstidende har Du vel seet,
hvis Du læser den, at jeg omsider har faaet Prædicat
af Overlærer, hvilket jeg egentlig har været i 9 Aar.
Jeg fik og et Gage^Tillæg af 300 Rbd. S. V. men da
vort Pengevæsen, Gud veed af hvad Aarsag, er zerriit?
tet, ja endog værre end det danske, vil det kun lidet
forslaae. — Din Camma burde jeg i en egen Skrivelse have
takket for hendes Brev til mig med Irgens; jeg havde
og tænkt at gjøre det ved denne Ledighed, men Gran
kom at reise snarere end jeg havde formodet; bed
hende undskylde mig.
Hun og Du og Carl være
kjærligst hilsede
fra
Din
L. Sagen.
Bergen d. 15de Januar 1822.
Kjære Rahbek!
A f din Tilskuer, som dog endnu, NB. giennem Bla?
det den norske Nationalven, fandt Veien til vores ber?
genske Fjelde, saae jeg med Fornøielse, at Du i dit
Minde over vores Zetlitz, tænkte paa dine gamle, nor*
ske Venner. A t jeg ogsaa tænker paa Dig, behøver
jeg sikkerlig ikke ved disse Linier at overbevise Dig
om. Jeg havde vel ikke, det tilstaaer jeg, skrevet Dig
til j: og Grunden er tildeels fordi Du ikke gjør Dig
synderlig Samvittighed af at lade Dine Venners Breve
være ubesvarede : dersom ikke Directionen for det dra?
matiske Selskab her i Byen ønskede at lade det for?
dums kjære Broderland vide hvorledes vi her i al Sim?
pelhed, men dog med Hjertelighed, erindrede den Dig?
ter, som endnu er vor fælleds Stolthed. Vi havde her
nemlig en liden Secularfest til Holbergs Minde, d. 11.
Januar 1822. Den politiske Kandestøber blev spillet,
og spillet godt; efterat Stykket var endt, opgik Dækket,
og i en nydelig malet Fjeldegn saaes en Bautasteen
prydet med Holbergs Navn, foran saaes hans Bukke —
et Chor af Mænd og Qvinder, grupperet om Bauta?
stenen sang Indledningssangen, derpaa fremtraadde Sel?
skabets første Directør og fremsagde Epilogen: «Et Se?