158 / 179
148
for bad jeg ham overlevere dette — jeg kan ikke kalde
det Brev, men Blad; for at Du og Din ædle Hustrue
bedre end af det længste Brev kunde faae at vide,
hvorlunde jeg og Mine har det, var den anden Grund,
hvorfor jeg bad hans Høivelbaarenhed selv besørge
Brevet i Dine Hænder, thi han vil sikkert være saa god
at sige Dig A lt hvad der kan interessere D ig mig ved*
kommende, thi jeg har den Lykke at være kjendt af
denne sjeldne Mand i mange Aar. A t Du og Din Kone
vil gjøre ham nogle Timer saa behagelige, som man
kan vente sig dem paa Bakkehuset, er jeg overbeviist
om. Maaskee vil du og skjænke mig nogle behagelige
Øjeblikke ved at medgive ham nogle Linier fra Dig og
Din Camma — fra min kære Heger kan jeg vel intet
vente?
Din
hengivne Ven
5
X
Sagen.
Hr. Professor Rahbek
paa Bakkehuset.
Bergen d. 7. A p ril 1825.
Kjære Rahbek! Det er mangen god Dag — ogsaa
kunde jeg vel sige mangen ond Dag — siden jeg havde
den Glæde at tale med Dig paa Dit hyggelige Bakke*
huus; det er nu over 20 Aar siden jeg sidste Gang
forlod Kiøbenhavn. Men skrive hinanden til det kunde
vi dog stundum gjøre; ogsaa er jeg i denne Henseende
ikke in culpa. Med Stiftamtmand Christie og med Lieute*
nant Foss skrev jeg dig til for et Aars Tid siden; men
efter Adskillelsen : saaledes kalde vi her xar' éEoxpv
Adskillelsen mellem Danmark og Norge 1814 :| er jeg
vis paa at jeg ikke har seet en Tøddel fra Din Haand
nemlig til mig; thi Dine Bøger, endog Din sidste, neml.
Erindringerne af dit Liv have vi læst her. — Denne
sidstnævnte høist interessante Bog have vi kun eet
Exemplar af her i Byen, men det gaaer fra Mand til
Mand, idetmindste i min Omgangskreds — dets Ejer
Apotheker Monrad, som havde det med fra Kiøben*