160 / 179
150
reise i Morgen tidligt; De havde ellers faaet en lang —
lang Epistel, da jeg virkelig havde meget og mangt at
skrive om. Nu maa jeg i al Korthed sige Dem at jeg
lever vel, og tænker og taler ofte om Dem og Deres
gode Rahbek og det hyggelige Bakkehuus. Det er nu
20 Aar siden jeg saae Dem og det; men endnu staaer
alt saa levende for mig i deres Huus og Have, som
om jeg var kommen derfra i Gaar. Jeg føler Trang til
at takke Dem for Deres inderlige Godhed imod mig,
da jeg var i min Udlændighed — derfor disse Linier,
som hellerikke skulle sige andet, end den hjerteligste,
■oprigtigste Tak, og bede Dem hilse saa venskabeligen
Rahbek og Deres Broder Carl, og bede dem dog en
Gang betænke deres gamle, norske Ven med et Par
Ord — men jeg kjender dem; der nytter vel ingen Bøn
— maaskee De hellere selv, kjære Veninde! lader Dem
bevæge til at give mig en Pendant til den godlidende
Epistel, De sendte mig med Stiftsprost Irgens. Bed
Rahbek erindre Charakteristikken over Epigramatisten
Fasting. Hvad siger De nu om Bergen? De har dog
vel kiget i den Beskrivelse, jeg sendte Rahbek. Gid
De kom til Bergen engang — da skulde De see mit
Bakkehuus — det giver ikke Deres noget efter ihen*
seende til Beliggenhed. Jeg skriver snart Oehlenschlåger
til og takker ham for hans interessante Øe i Sydhavet.
Fru Dorn (en smuk og interessant Bergenserinde) over*
leverer maaskee selv Brevet, og da vil hun fortælle
Dem, hvorlunde jeg har det.
Med Høiagtelse og Hengivenhed
Deres
Sagen.
Bergen den 5te Mai 1825.
Kjære Rahbek! Det er ikke længe siden jeg havde
den Fornøielse at skrive Dig et Par Ord til med en
Beskrivelse af min Fødebye, af hvilken Beskrivelse jeg
har været Medudgiver. Jeg længes ret meget efter at
høre Din Dom over denne Beskrivelse. Vel kan den
ikke interessere Dig synderligt, men for Medarbeide*
[rejns, din gamle Vens, Skyld, har Du maaskee læst