151 / 179
141
hendes kjærkomne og vakkre Brev, jeg skal snart gjøre
det selv. A f hendes Brev seer jeg at Du ikke kunde
faae indrykket i Dagen Efterretningen om Carl Boden*
hoffs Affaire, hvilket gjør mig ondt. Ligeledes havde
jeg ventet at see der anmeldt
j
:
ja Du vil nok lee, men
det er bare honnet Ambition :| min glorværdige Op*
tagelse til Medlem af det kongl. norske Videnskabernes
Selskab; der findes dog i dette Blad undertiden ligesaa
ubetydelige Efterretninger. Oehlenschlågers og Werge*
lands Optagelse i bemeldte Selskab stod anmeldt baade
i Dagen, og i Litteraturtidenden. «Ja — hører jeg dig
sige — du solst geholfen werden, du rasche norwegi*
sche Soldat!» — Hvis Du engang snart taler med Mal*
ling eller Engelstoft kunde Du dog lade falde et Ord
til Fordeel for Din gamle Ven, som nu i 7 Aar redelig
og ikke uden Nytte har arbeidet i det bergenske Skolestøv
(der maaskee er lidt værre end sædvanligt Skolestøv)
for en saare ringe Løn. — Trods mit tunge Dagværk
foretager jeg mig dog, efter Dagens Strid og Møje et
eller andet litterært Arbeide. Saaledes afskriver jeg nu
mine Digte, eller maaskee rettere, Rimerier, deels for
hen trykte, deels adskillige nye, som ville udgjøre over
20 A rk ; maaskee jeg sender dem ned til Sommeren til*
ligemed Anakreon, hvortil jeg alt for længesiden har
haft Forlægger. — Det nytter ikke nu at sende Dig
noget af min Muses Frembringelser, da dine Tidsskrifter
og Chariser ere ophørte; de vilde og desuden ingen
Figur gjøre, da de træde frem i den simple, gammel*
dags Dragt. — Rein og jeg ere ofte i Tankerne hos
Dig paa Dit kjære Bakkehuus, og glæde os over de
gode gamle Dage der — men die Zeiten komt nicht
mehr! Tiden og Rummet byde mig at afbryde her,
men jeg havde meget endnu mig selv betræffende at
sladdre om — dette faaer jeg gjemme til en anden Gang,
og for denne Sinde endnu blot bede Dig og din Kone
have mig i venskabelig Erindring og vedblive at ynde
Eders
høist forbundne og
hengivne
Lyde
r
Sagen.