150 / 179
140
Nyerups meget gode Ven. Den unge Schydtz har en
Anakreon at overlevere dig, som jeg laante hos dig og
glemte at levere tilbage før jeg reiste.
Bergen d. 16de Januar 1813.
Kjære, gode Rahbek! atter lægger jeg et Kul paa
Dit Hoved. I det nye Aar har jeg allerede ofte tænkt
paa Dig, og tager nu Pennen for at ønske D ig Heb
bred i det nye Aar, nam cetera de te sumes kunde
jeg forhen lægge til — men nu maa jeg og ønske Dig
fornyet Mod og Kraft til at vandre frem i det politiske
og litterære Mulm, som omgiver os. Anledningen til
dette Brev er egentlig Udgaven af Fastings Digte, hvilken
endnu ligger mig paa Hierte. Vor fælleds Ven Irgens
fik,som Du nok veed, Directør Schultz til at være Fors
lægger af ovennævte Digte, men Schultz vil have af?
skrevet alle de Stykker i Provinzialbladene og sSams
lingerne, hvortil jeg blot i mit Manuskript havde ans
givet Sidetallene; hvorfor Irgens tog Manuskriptet med
sig til Bergen. Med disse Stykkers og Biographiens
Afskrift er jeg nu sysselsat, og agter at sende det Hele
ned til Dig til Foraaret; men først maa jeg spørge Dig,
om Du vil vedblive Dit Forsæt at være Medudgiver,
hvilket jeg saa gjerne ønskede, og uden hvilket jeg ikke
vil fortsætte Arbeidet; Du maa bestemme hvilke af de
trykte og utrykte Stykker, der skulle optages i Samling
gen; thi Du veed bedre end jeg, hvilket prekært Fore*
tagende det er at udgive død Mands Arbeider. Sub*
skriptionsplanen ønskede jeg ogsaa at Du vilde skrive
og sende mig et Par Exemplarer deraf, som jeg tænker
at faae fuldskrevne her i Forfatterens Fødebye. Dit
Svar herpaa venter jeg med Længsel. Din Kone var
dog saa god at glæde mig med et Par Linier, som
Irgens bragte mig. Jeg seer med Fornøielse deraf at
det gamle Bakkehuus endnu er et Asyl for huuslig
Glæde og Hygge, og at dets gode Genius, trods Tidens
Aspecter, endnu ikke er bortskræmmet derfra. Jeg
skylder nu din gode Kone et Brev, men det skulde
være et pent Brev, og til at skrive det har jeg i dette
Øjeblik ikke Stunder. Tak hende paa mine Vegne for