145 / 179
135
O g ingen Kaar friekiøber sig for Harm —
O g jeg af Hm len fik en øm Veninde;
D o g græd jeg tidt ved hendes ømme Barm,
O g — G u d ! o G u d ! saa endte jeg m in Klage:
Ta k for m in Trøst, tak ogsaa for m in Plage!
E y vil jeg fra dit blide Øye jage
Et Billede af Fremtids Hæ ld og-Fred,
N e y, ene den kan Livets Nektar smage,
Som til dets Bitterhed og er bered;
D u uden Bludsel kun af H im len kræve
Det Hæ ld, den Fryd dein rene Siæl attraaer;
I Venne?Kreds og Nøysomhed at leve
D in Ungdoms blomstrende og muntre A a r
O g Børn og Mand til ømme Barm at trykk e ;
D it Ønske er at skabe selv din Lykke.
Ta k for hver Pryd, som du m in Rahbek giver
Ta k for hver Trøst du gyder i hans Siæl
For hver Gang ham din Munterhed opliver,
For hver en Bøn du beder for hans Vel —
O kunde jeg til eders Kreds mig snige!
A t see ham ved din Side lykkelig
Hans Øye meer end Læben dig at sige
H v o r glad han er, og hvad han skylder dig;
H v o r Elskov sig og Huslighed forbinde,
Et sikkert Lye for Elskere er at finde
Rein.