142 / 179
132
Værk — Men jeg skylder den gode Rahbek, hvis Ven*
skabs Prøver jeg, med alle mine Ufuldkommenheder,
dog taknemmelig erkiender, i det mindste en Undskyld^
ning i stæden for Vers; jeg haaber min Undskyldning
ligger allerede i det foregaaende — Og dog, for ikke
at beskyldes for Dovenskab, har jeg mere end een Gang
prøvet paa at give min Musa, om jeg og derved skulde
plage mine Venner og glæde mine Fiender, som des--
uden snart vilde erholde en høytidelig Triumf over
mig __ Men det er vist, at har jeg nogensinde havt
med en Musa at bestille, saa er det den halstarrigste af
dem alle ni — Jeg prøvede paa at sige noget smukt
om 2den April, hvis Minde endog i dette Øyeblik hen*
river mig aldeles, ligeledes vilde jeg sige noget smukt
til Skuespiller Knudsen — men see : Det blev altsammen
stygt _ j eg begyndte da i min Forlegenhed at ville
oversætte noget af Horats, men det blev saa lidet Ho^
rats og derimod saa meget Sahl, at jeg i fuld For?
bittrelse kastede det ene med det andet paa Ilden,
Apoll til et velbehageligt Brændoffer. Dersom disse
Dage ikke blive forkortede, er det forbi med mit Rb
merie — dog jeg haaber det beste, naar Vinter^Kulden,
som saa jammerlig plager mig, har naaet sin Høyde, og
hvad jeg saa kan frembringe, skal jeg visselig ikke holde
for Godt, thi det var Synd, men ærligen sende Rahbek til
Benyttelse — 'De glæder Dem, skriver De, mod mine
Poesiers høytidelige Komme — Jeg takker mangfoldig
for mig maatte de gierne være Pokker i Vold, naar ikke
det Par Skillinger fulgte med, hvortil jeg saa saare
trænger, da jeg i denne Hungers og Elendigheds Tid
har maattet lide med min Menighed — De forundrer
Dem vel over, at jeg, som De troer opdigter Lidelser
for at kunne lege en Smule Genie, har ladet denne
skiønne Leylighed til at fortælle mine virkelige Lidelser
paa Vers, slippe mig af Hænderne. Endeligen maae jeg
giøre en Undskyldning for disse mine Undskyldninger;
De maae nemlig ikke troe, att jeg anseer mine Bidrag
for saa nødvendige for Rahbek til en Charis eller
hvilket andet Skrift det skulde være; jeg vil blot han
skal være overbevist om, at jeg inderlig gierne ønsker