137 / 179
127
medens han talede med ham, begreb at det var
den rigtige K. L. Rahbek. — Og hermed — Stop! Naar
man skriver Aar efter Guds Byrd 1802, da Rahbek
har ophørt med at drukne sit Genie, skriver jeg og
ham til. — Nu behage De at være min Tolk, og sik?
kerlig vil De sige ham en Hob smukke Ting, førend
De faaer sagt ham mer end jeg mener. — Min .Kone,
som efter en forulykket, ved Vadsk fremskyndet Barsel?
seng, igién er kommen paa Fode, aflægger Dem sin
venskabeligste Hilsen — dog spørger hun mig hvad
det vil sige, at jeg har seet for meget paa Dem.
Jeg anbefaler mig Deres vedvarende Yndest.
Rein,
Ej danger Præstegaard
ved Brevig den 30te Ju lii 1800.
Vil De vel, min ædle Veninde! naar De har vendt
Bladet om og seet fra hvem dette Brev er, endnu ved?
blive at læse: Dog, Jeg trøster mig ved at De er
saa god ; sikkerlig vil De tilgive mig at jeg saa længe
har været taus, ikke engang takket Dem for Deres
sidste Brev, for de tilsendte Bøger etc.Overbringeren
af dette, en Student
Arentz, som har opholdt sig i
denne Egn, og reyser ned til Kiøbenhavn for at ned?
sætte en Eleve paa Christianis Institut, vil kunde for?
tælle Dem hvorledes jeg lever i mit nye Kald, at jeg
har forefundet en forraadnet Præstegaard, at jeg har den
afskyeligste Sognevey som maaskee findes i Norge, over
hvilken Paveis skal endog have udgydet bittre Taarer,
men som jeg lader mig nøye med at bande. — Naar De
nu forestiller Dem mig og en gammel Degn, fare denne
Vey, saa haaber jeg at Hufeland og De har Stof nok
til et meget rørende
Drama; selv giør De mig den
Ære at forestille min Person, da der vist ikke vil spares
paa Forbandelser, og Hufeland leger gammel Degn,
og til Slutning finder De da hvor træffende han har
faaet d e t; da det nu desuden er Sommer, kan Fore?
stillingen skee paa aaben Mark for at blive desmeer
naturlig, og de spillende Personer ride paa Kiæppe;