136 / 179
126
sin Kone, og det saa ganske uformodentlig, at hans
Hierne var nær ved at blive forvirret, heraf fulgte da
at jeg hvilket endnu vedvarer, forretter Embedet allene,
og den Tid jeg har tilovers, maae jeg tilbringe med
ham og hos ham. — Atter et Bevis paa at —
om ingen
Egn en røg frie Himmel svæver,
samt at der stedse skal
lægges noget sørgeligt til
fo r den sande Sorgs etc. —
og at Polygonon hydropiper groer overalt. — De veed
vel alt at jeg omsider er befordret — og det ikke til
Tronhiem, men til Eidanger og Brevig, hvor jeg, om
jeg mindes ret, vil være
Dem
Vs Grad omtrent nær*
mere end jeg nu er, hvorledes dette Kald for Resten
er, veed jeg kun lidt at sige; Jeg har aldrig søgt
Kundskab derom, thi jeg har aldrig søgt Kaldet —
Paveis, som har været res. Capelian der, vil omtrent
kunde fortælle Dem, hvorledes jeg der vil faae det,
om der falder god Mad, og til hvad Pris man kan
have Gaasessteg
etc.
Bliv nu, ædle Veninde! ikke
splitsindt paa Cancelliet, fordi Jeg er befordret meer
efter mit Ønske, og fordi min gode Engel har faaet
noget at flæbe over. — Det træffer saa siælden, og jeg
formoder han vil snart komme sig igien. — Tak, tu*
sinde Tak for Deres Brev som viser mig at De, og
Hufeland, Gud skee Lov, vedbliver at være gal. — Gid
det vedvare endnu i mange Aar til Deres Rahbeks
og andre Venners Fornøyelse. — Samtalen mellem
Hufeland, som Gliickstadt, og Dem har jeg tænkt mig
og tør paastaae at have truffet det rigtige, trods Dem ;
dog det er sandt, Deres Phantasie gaaer ogsaa en god
Deel høyere, nemlig til at efterligne Mennesker som
De aldrig har seet, og dernæst at beundre Ligheden.
— Middelfart bragte mig
Nathan
og
3 Bind danske Dig*
tere,
men glædede mig dog ikke nær som meget med
dette, som med at fortælle mig at han havde seet Dem,
jeg udspurgte ham, hvorledes De saae ud, som om jeg
aldrig havde seet Dem, eller og seet for meget paa
Dem.
Paa hans Beskrivelse over Deres Øyne, Farve,
Raskhed, kunde jeg fornemme at han rigtig havde seet
Dem, ligesom jeg af hans Beskrivelse over Rahbeks
Flittighed, som, for ikke at spilde Tiden, skar Penne,