131 / 179
121
Bakke den 22de A p ril 1799.
De maae da, min Rahbeks elskede Veninde! finde
Dem i at jeg opfylder mine Trudsler og tiltvinger mig
Deres Correspondance. A t skrive første Gang til en
ukjendt Dame har tilforn forekommet mig at være en
saa delikat Sag, at jeg siælden har vovet mig dertil; og
dog veed jeg ikke hvorledes det med Dem synes mig
saa let og ligefrem, at det ikke engang har faldet mig
ind at begynde med Naadige Frue! Jeg begriber det
— De har valgt Rahbek til Mand, og De boer paa
Bakkehuset — milde Gud, De, en Kjøbenhavnerinde
paa Bakkehuset, hvor der gives Hvepse, som meer end
engang har forskrækket mig som en Nordmand, og
Rotter saa lystige af sin Frihed, at jeg tør paastaae jeg
en Nat hørte dem skoggerlee — hvor der er saa lavt
til Taget at Deres Mand og jeg fordums lagde os plat
paa Gulvet, for at have det noget høyere, og neppe
en Sahl hvor 6 Par kan dandse — Ney — barmhiertig
kan De nok være, men aldrig gunstig eller fornem —
Men jeg mærker mit Brev begynder med at blive saa
ondskabsfuldt, som om jeg vilde have det trykket i Til?
skueren — det er dog kun i Prosa jeg er satyrisk; vil
De kiende mig, som jeg er, beder jeg at De vil hen*
holde Dem til hvad jeg siger paa Vers, ligesaa vist som
De der vil finde min sande Dom over Dem. — Hvor
gierne vilde jeg følge Deres venskabelige Indbydelse,
komme til Dem for at see Dem lykkelig; men jeg har
Huus og Familie, og disse Navne er Dem vist saa hel?
lige at jeg behøver ikke at sige meer — Min Kone vil
aldeles ikke vide af nogen 50 Miles Reyse, uden Nød*
vendigheden tvinger mig dertil, som, desværre, dog let
turde blive Tilfældet — og da tager jeg ind paa Bakke?
huset ligesaa frit og ligesaa vis paa at være velkommen,
som om jeg var riig og De holdte Værtshuus — De faa
lykkelige Dage jeg havde medens jeg opholdt mig i Kiø?
benhavn, var paa Bakkehuset, og Stædet har sikkerlig
intet tabt ved sin sildigere Acqvisition — Blot den Un?
derlighed at see en kiøbenhavnsk Pige som huslig og
giæstmild Vertinde, vilde give Anledning, haaber jeg,