132 / 179
122
til megen Spas, og vel undertiden til Klammerie, naar,
De godmodigen vilde tage Hovedstadens Damer i Forsvar
— vær forvisset om, at jeg allerede i poetisk Begeistring
har havt mangen Passiar med Dem — Dette troer jeg
med Vished, at hvis jeg blev befordret, uden at være
nødt til at reyse ned, vilde jeg dog, om Tiden tillod
mig det, giøre en Tour til Bakkehuset og være der i
8 å 14 Dage — og da vilde formodentlig Deres Rah*
bek, som har Hænderne fulde af Forretninger, kaste
Byrden paa Dem og lade Dem føye mig saa godt som
De kunde, ligesom han og nu sætter Dem i Nødven*
dighed at læse og besvare mine Breve — Udfaldet blive
som det vil — saa seer jeg klart at jeg har vundet Spil
ved dette mit Huusraad; thi enten finder De sig taal*
modigen i mit Vaas, og besvarer det, eller det kieder
Dem, og De paalægger da Hr. Gemahlen meget alvor*
lig, selv at affærdige sin Korrespondent — D og — det
er sandt — her er nok et Alternativ, som er det værste
af dem; nemlig, at hverken De eller han svarer — Jeg
har nu en Hoben Spørgsmaal at giøre Dem — hvor*
ledes finder Deres Mand sit nye Lære*Embede — Hvem
omgaaes han? — mon nogen af mine gamle Venner?
Er han meget i Kiøbenhavn — er han munter — spiser
han endnu Frøe med sin Kanariefugl, eller, hvis han
ingen har, kiøber han det da for sin egen Mund, hvil*
ket man fordum beskyldte ham for, — Spørsmaale hvoraf
jeg kun tør fordre eet besvaret, dette, hvorledes han og
De lever og om De ere lykkelige — For Resten ligger
det mig stærk paa Samvittigheden at faae vide noget,
som han selv vil erindre sig, at jeg spurgte om, angaa*
ende en
Udgave a fmine Poesier,
og hvadfor en Kontrakt han
derom kan have sluttet med en Boghandler. (Jeg har
adskillige utrykte Ting liggende færdig) — Ligeledes
hvad han mener om en viss Epopée hvorpaa endnu ikke
er begyndt, foruden adskillige underordnede Spørsmaal.
Jeg har at hilse ham fra hans og min Ven Niels Wibe,
som var her forgangen Dag paa sin astronomisk*mathe*
matiske Reyse ; vi talede meget sammen om vor gamle
Ven Rahbek — Tillige modtage han den sidste Hilsen
fra min Svoger Lerche, som første Gang besøgte mig i