129 / 179
119
dig din hele Munterhed igien, om ikke meer end Du
nogensinde tilforn har haft — Jeg har ofte tænkt paa
hvor fornøyeligt det vilde være at reyse giennem Kiø*
benhafn til Bakkehuset og derfra fort igien tilbage til
Hjemmet. Du opmuntrer mig alvorligen til at tænke
paa en Samling af mine D ig te ; hvor lidet Kald jeg
end føler hertil, kommer jeg nok til at giøre det, blot
af ekonomiske Aarsager; mine Indkomster ere virkelig
saa smaae at jeg umulig kan komme ud, uden Hielp fra
andre Kilder. Jeg indseer vel at Skriveriet kun vil ind#
bringe lidet, især da vore Boghandlere giver saa slet
Dagløn, og synes at troe at Forfatterne ere bestemte til
at berige Dem, og selv at sulte — Ikkedestomindre
tager jeg taknemmelig imod dit Tilbud, at besørge Cor*
rektur o. desl. — Og beder jeg dig derfor at giøre en
Begyndelse med at sælge Manuscriptet, som jeg formod
der paa Tryk vil udgiøre henved 25 Ark til den høyst*
bydende. Og siden — da jeg nu ikke duer til at
skrive Prosa, hvorved er meer at fortjene, har jeg tænkt
paa
f:
horribile dictu
:/
at ville faae den for mange Aar
siden udsatte Præmie for en Epopée, og det ikke af
Lyst til at skrive Epopée, men til at faae 1000 Rdr. —
Jeg ønskede derfor at vide 1) om denne Præmie endnu
er til at vinde — 2) om Sujettet endelig skal tages fra
vort Fædrelands Historie, som man har sagt mig — og
ialfald vil jeg overlade til dig at vælge mig et Sujet,
og for Resten være min Raadgiver — Magnus eris mii
Apollo — Dømmer jeg ikke altfor urigtigt om mine
ringe Evner, er jeg vel mest oplagt til denne Digtart;
virkelig, skal jeg nogensinde faae Tid til et saa vidløh
tigt Arbeyde, skal det være nu; thi saavist som dette
Embede medfører faa Indkomster, saa vist medfører det
og lidet Arbeyde — Jeg bestemmes desuden hertil af
en Grund, endnu meer kraftig end den ekonomiske;
den nemlig: At jeg aldrig er mindre vred paa Skiæb*
nen, Mennesker og mig selv, end naar jeg har noget
saadant for — Men nu staaer tilbage at vide hvorledes
jeg skal faae Svar fra dig paa alt dette. Jeg har ud*
fundet et Huus-Raad, som næppe vil slaae mig feyl.
Efter at have ventet forgiæves nogen Tid, skriver jeg