125 / 179
115
overalt han mangler — derimod er han let, vigtig og domh
nerende Dette er nok imod din Dom og Overbevisning,
om jeg husker ret.
savner hos vore nuværende
den vis nervique med hvilken vore Forgiængere Buil,
Stenersen etc. sang. — Fortsættelsen af Høstgildet turde
Du vel ved Leylighed sende mig tilligemed meer Tik
skuei. Det forstaaer sig selv at hvad jeg faaer meer
end Tilskuer, betaler jeg. — Thaarup er endnu den
samme Cameleo.n, skriver du, han roser dig, holder af
dig. Det troer jeg nok : Du holder ham Røgelsekar^
ret saa tæt under Næsen, at han for ei at qvæles, maae
puffe fra sig, saa at en Deel af Røgen farer tilbage paa
dig selv.
Han bagtaler dig — det troer jeg ogsaa —
thi du roser ikke ham allene, og han troer nu at være
den eneste mærkværdige Skabning som Gud har sadt
paa Jorden — fortæl mig dog hvem den X, Y og Z
er — Det er de fornemmeste af de yngre
j
: efter min
Dom : [ og end meere, hvem er Forfatteren til Guld*
daasen
Saadant maae dog vel være bekjendt dernede
fra Smidt har jeg at hilse — Han skriver ei meer
Vers — han vegeterer, og er hverken lykkelig eller
ulykkelig nok for at kunne digte med Hæld, skriver
han : lykkelig kan han nok heller ei blive — han for*
drer for meget af Verden han vil den skal være som
han.
Lerche lever meget vel, og har bedre Udsigter
end han kunde haabe — Han er forlovet med min
yngste Søster, som er mig kjært for dem begge. — Jeg
lever vel, og det eeneste, som næsten fortjener at sav*
nes af mig, er den velsignede gamle Conversation. —
Bød du paa denne min Mangel, og lad mig undertiden
høre nogle Linier fra dig. — Vær venskabelig hilset,
fra min Kone og mig, og vær saa lykkelig som øm
skes af din
T D .
J . Kein.
P. S.
Hvorledes er det med Elegien over min
Fader, som jeg sendte dig — har den ingensteds fum
det Bifald ?
Bakke den 28de November 1794.
Kiære Rahbek! nu er det dog alt for længe siden
jeg hørte noget fra d ig ; efter dine mange hæftige De#