123 / 179
113
smigrende Communication om at min Elegie over Wessel
har vundet den udsatte Friis [Trykt i Det norske
Selskabs Samlinger, 1793], vil jeg nu skrive dig til
og sende dig de Forbedringer som Sælskabet har
fordret — saavidt jeg nemlig kan erindre, thi de tik
sendte annotata er mig forkomne. — Skulde endnu noget
mangle hist og her, da ræt du efter eget Tykke. —
Tilmed sender jeg dig en Elegie over min Fader, som
jeg har mistet siden jeg saae dig, og ønsker jeg meget
at Du ikke vilde finde den slet. — Hvis saa er, og
Sælskabet vil have i sine Samlinger en Elegie over en
Mand, som naturligviis var meget for mig, men intet
for Sælskabet eller for Publicum, da forstaaer det sig
selv at jeg helst seer den igien der. — Skulde derimod
Sælskabet ikke skiøtte om Piecen, saa haaber jeg dog
at du værdiger den en Plads i din Tilskuer. — Den
anden, lille, curieuse Ting kan du bruge til hvad Du
vil. — Men kiære Rahbek! Den retskafne, ærlige og
velsignede Meldahl er nu død — opløft din Røst. Han
bør ikke være ubesiunget. Jeg har giort et Løfte, som
Du selv vil see, aldrig at synge meer — og hvad Du
saa skriver, lad det trykke i Sælskabets Skrifter. — Jeg
haaber dog vel at Du ikke har glemt Tordenskiolds
T og i Dynekillen. Skammeligt vilde det være. — Har
Du maaskee alt opfyldt dit Løfte, saa kunde man snart
vente at see dette 3die Hæfte — giv mig et venskaber
ligt Raad: skal jeg lade trykke en Subscriptions Plan
til mine Poesier og troer Du der kan komme noget af
— jeg mener Penge — thi Æren er en Dunst — og af
den faaer jeg altid saa meget at jeg kan slaae mig
igiennem — af Penge derimod ikke saa lettelig — og,
om jeg udgiver mine Vers, bør Hagen og Axel for#
bedret eller omarbeydet være med ? Dog, for at faae
dette besvaret, maa jeg jo have Brev fra dig, hvilket er
meer at ønske end haabe. — Med Fornøyelse har
jeg hørt at Sælskabet til de skiønne Videnskabers For#
fremmelse har belønnet din Tilskuer med 100 Rdlr.s
aarlig Understøttelse — man vil ikke være ganske
uværdig dette Navn. Skade, at Du skal deele denne
Ære med en Haste og Hiort. — Jeg lever vel, thi min
8 — Fra Det norske Selskabs kreds.