124 / 179
114
Kone holder endnu af mig, og saa længe det varer er
jeg lykkelig, det er at sige jævnt lykkelig saaledes som
en Bonde er det. — Her er undertiden Mangel paa
Siæleføde. Jeg ønsker mig derfor ofte tilbage, en Gang
imellem, i den gamle kiære Kreds, og i Tankerne sid*
der jeg ofte paa Bakkehuus, NB. paa dit Bakkehuus,
thi jeg har nu selv eet, og der sidder jeg og sluddrer
med dig og leer, dog det sidste meget sparsomt, eller
og jeg ligger paa Gulvet, og under dig den Fornøyelse
at spadsere over mig. — Ja, min Rahbekl af Hiertet
ønsker jeg at see dig igien, hvor det saa var, jeg mener
paa hvad Stæd i Værden det var, helst i Norge, og
hvorfor kan Du ikke komme hid. — Vel finder Du
ingen Akademier eller Bibliotheker her, men du kan
finde det som bedre er, Venner, der, ligesom jeg ønsker
at see Dig igien, og endnu fleere som ønske at lære
at kjende dig............
j onas Rein
Bakke den 14de Febr. 1794.
Tak, kiære Ven for tilsendte Tilskuer; det er ret en
Fest for mig hver Gang jeg faaer en nye Transport. —
Du passer og nøye paa at den ikke bliver kjedsomme*
lig. Det maa være et herculisk Arbeyde. Jeg begriber
ikke hvorledes Du holder det saa længe allene: de
tilsændte Bidrag betyde nok ikke meget, saavidt jeg
mærker, eller og Du dølger det omhyggelig. — Lige*
ledes tak for dit særdeles kiære Brev, som sadte mig
gandske tilbage i den gamle Cirkel. — Maatte indsluttede
Piécer behage dig saa meget at de kunne ansees for et
lille Vederlag. Visen vil jeg ikke nævne, den kan Du
giøre med hvad Du vil. Joch. Wibe har truet mig til
at giøre den, uagtet alle mine Forsikkringer at jeg ikke
giør Viser. — Hans Kone bedømte den meget rigtig. —
Den ku’ være ret god sagde hun, men der er saa lidt Glæde
i — Det synes ikke at staae stort bedre til med Digte*
kunsten hos Jer end her oppe. — Man begyrider stærk
med at udvande alting, der er hverken Saft eller Kraft
i — og Thaarup synger nu evig om Dyden og saa
eensformig. Indbildningskraft og Opfindelse synes mig