130 / 179
120
til din Hustrue, hvorpaa hun sikkerligen svarer, og da
jeg haaber, at, om Du end ikke letteligen skriver uden
Betaling, Du dog vel taler, især til hende, uden Beta?
ling, troer jeg derved at kunne komme efter hvad du
mener, og paa denne Maade tilliste mig en Brevvexling,
hvoraf jeg spaar mig megen Fornøyelse — Jeg er Sel?
skabet for Sandhed meget forbunden for beviste Ære,
hvilket jeg vel længe burde have bevidnet samme; ind?
sluttet sendes dette Brev til Collett som Formand, til?
ligemed Bidrag. Var jeg ikke blevet Medlem af dette
Sælskab, havde jeg vist aldrig skrevet Satirer, men jeg
vidste ikke hvad andet jeg kunde skrive for Sandheden;
det er for Resten et Fag som jeg ikke sætter synderlig
Pris paa — Du kan dog ved Leylighed lade mig vide
hvad Anlæg Du finder hos mig hertil — Naar Du har
giennemlæst Piecen, da vær saa god at slaae en Con?
volut om den tilligemed Brevet og tilstille Collet det
— A propos om Sandhed, hvorledes gaaer det Heyberg,
troer du at han staaer sig mod Generalfiskalen ? Her
løbe saa mange modsigende Rygter at jeg veed ikke
hvad jeg skal troe, og inderlig længes jeg efter at høre
hvorledes Tingene staae — Nu kan jeg med ligesaa
megen Sandhed som Du forsikkre at jeg i adskillige Aar
ikke har skrevet paa engang saa megen Prosa uden hvor
det har paaligget mig ex officio. Vær med Hustrue
Kjærligst Hilsen fra din
J. Rein.
P. S. Da jeg i Vinter giorde mig en Tour til Tøns?
berg for at besøge min Svoger Lerche — som du kjen?
der, og som bad at hilse — traf jeg paa en af din Ung?
doms maaskee Barndoms Venner, en elskværdig Mand
Dr. Horn
Han bad mig, ja paalagde mig, naar jeg
tilskrev dig, at spørge om du vel endnu erindrer ham,
og stundom tænker paa ham som Ven — Dette har jeg
nu giort, da det virkelig lod til at være ham meget
magtpaaliggende at vide det —