126 / 179
116
batter i dette Mellemrum at slutte med engelske Mink
stre etc. kunde jeg snart have faldet paa at høre noget
fra dig eller om dig fra Munkholmen eller en og
anden Lygtepæl, men n e y : Schmidt skriver mig til at
Du endnu hytter Dig, omendskiønt Du svæver i en
stedsevarende Tvil. - Jeg veed ikke engang om Du har
faaet mit sidste nedsendte Stykke. Jeg har idetmmdste
ikke fundet det i de Tilskuere jeg siden den Dag har
seet. - For at Du ikke gandske skal glemme mig, sender
jeg Dig herved 2de smaa Piécer, men nægter ikke at
jeg jo ønskede at vide noget om enten Du har faaei
dette mit Brev eller ikke, hvis Du ikke anseer mine
Vers altfor dyrekiøbte for denne Priis, da Tiden, som
jeg læt begriber maae være knap for dig.
Jeg lever
i min Rolighed vel nok, men har intet at læse, og jeg
forruster gandske, send mig dog nogle Tilskuere. Jeg har
det hele til forrige Aars tredie Hæfte, min Hustrue
(som snart skal i Barselseng) istemmer dette Ønske med
mig, for at faae noget at fornøye sig med i den Tid.
— Et langt Digt, som var dig tiltænkt, og som jeg at
alle mine Arbeyder agter mest, har Hermoders Udgi*
vere aflokket mig, men jeg troer at der bliver blot Ud*
givere, og ingen Hermoder
maaskee Du endnu tør
finde den. — Nu kom her Fremmede. — Lev vel og
vedbliv at ynde din
Rein.
Da Rahbek gifter sig, sender Rein sin lykønskning.
Og aaret efter er han saa heldig at gjøre Kamma
Rahbeks bekjendtskap. Han kommer ind under hendes
fortryllelse og antar Bakkehusjargonen. Paa Bakkehuset
hadde alle tre beboere — Kammas bror Carl Heger
delte hjem med Rahbeks — en sjelden evne til at dele
sine venners glæder og sorger.
Der kunde Rein lette
sit altid bekymrede sind.
Det materielle utbytte av turen er — Eidanger sogne*
kald. Han prøver at faa Kamma til at vedlikeholde en
korrespondance, men hun har jo saa mange venner at
ta vare paa, og «sorgens sanger» giir igien ut av Bakke*
huskredsen.