121 / 179
111
Ild igien. Neppe faaer jeg, min retskafne Ven! den
Glæde at samles med Dem i Kiøbenhafn; Det person
nelle Capellanie her troer Jeg bliver snart vacante,
uagtet adskillige Præster NB. personelle Capellaner,
giør sig Umage derfor, har jeg dog næsten Haab om
at blive dem foretrukket i fald jeg attraaer det, og jeg
tror jeg bør, vistnok er det et stort Aag, men synes
dog at være en god Begyndelse, min Oncle, som for
nærværende Tid er det, og har været det i 10 Aar, har
i den heele Tid underholdt sin Familie dermed uden
at giøre en Skillings G iæ ld ; Jeg synes allerede at see
Deres Ansigt blive en Smule høhnisch. Ha, ha, tænker
De, Personen vil gifte sig, ney ikke just strax, om saa
skeer. — Men NB. dette maae endnu være en Hemmes
lighed. — Tiden forbyder mig at ravle meere; skriv
mig nu til hvorledes det gaaer med mine Affairer, men
for alle Ting franceer ikke Deres Breve, naar De skriver
mig til om mine Commissioner, det er nok at de paa?
tager Dem Byrden. — Lev imidlertid vel og bliv ved at
elske Deres oprigtigste Ven
j g ejn
S. T. Velædle Petter Collet Studiosus Philosophiæ.
Nedlægges i Det norske Sælskab.
Bedste Ven!
Efter Forlangende sender Jeg Dem en nye Avskrifft
af min norske Vinter, den har kostet mig megen Møye
at memorere da jeg ingen Afskrift eyede af samme.
Tiden har været saa knap for mig at Jeg ikke engang
veed, om den er rigtig skrevet giør nu med den hvad
De selv vil, dog kunde De lade Prof. Baden faae den
til Igiennemlæsning, dersom han vil passe paa at den
ikke kommer bort, min Heroide er ikke færdig endnu,
og ikke vidløftigere end at Jeg kunde sende den i et
Brev; Tak, beste Ven! for al den Umage De har haft
med mit Sørgespil, Jeg er ret fornøyet med Badens Bie?
fald, og tillige med Gyldendahls Tilbud, uagtet det er
ikke Betaling for et Aars Arbeyde. Jeg tænker den er
vel nu snart færdig fra Pressen — Fortale eller Forerin?