120 / 179
110
Kongsberg den 2den October 1785.
Uendelig er Jeg Dem forbunden for Deres Godhed
i at arbeyde med mine Commissiones, og det med saa
megen accuratesse. Jeg har dog omsider faaet en Ven
i Kiøbenhafn, ved hvilken Jeg kan faae noget udrettet,
og De kan være forvisset paa at Jeg er gandske und?
seelig over at bebyrde Dem endnu mere. Vær De da,
beste V en ! af den Godhed at lade min Tragedie over?
leveres til Hr. Agent Gyldendahl, for at trykkes, det
faaer da ikke hielpe om Jeg for slet indtet har paataget
mig det vanskelige Arbeyde at skrive et Sørgespil, det
er nu min Skiæbne i Verden, at alting skal gaae Krebs?
gang med mig, hvad ieg end foretager mig. Imidlertid
har Jeg den Udsigt dermed, at naar Stykket kommer
for Lyset, det da kunde maaskee blive representeret om
det fandtes værdigt; Gyldendahl er en stor Jøde, see
dog i det mindste at faae mig accorderet for M.scriptet
50 eller 100 Exemplarer, hvis det er mueligt, og hvis
ikke, faaer det at være det samme, maaskee ogsaa en
anden Boghandler vilde entrere i billigere Vilkaar. —
Jeg ønskede for sine Aarsagers Skyld at det kom under
Pressen jo før, jo heller. — Min Vinter kand De lade
blive hvor den er, det er mig kjært at Geh[eimeraa]d
Carsten har den i Hænder, denne Mands Tanker om
samme ønskede Jeg inderlig at viide, dersom De vil lægge
denne til Deres øvrige Godheder, at gaae hen til ham
og faae hans Tanker at vide skiede mig en stor Plaisir.
Jeg arbeyder for nærværende Tid paa en Heroide,
Yancke til Inkle, et meget rørende Sujet, maaskee mit
sidste poetiske Arbeyde i Verden thi Jeg mærker, at
det lønner ikke Umagen, maaskee Jeg sender dette til
Prahm for at indrykke i hans Minerva, eller til Vidensk.
Selsk: dersom min Vinter vinder Bifald, dette kunde
de ogsaa tale noget om for Carsten, ifald han klager
over Mangel paa indleverede Stykker. — I min Tragedie
vilde De behage at giøre følgende Forandring i første
Scene I Stæden for følgende Vers som klinger lidt
burlesque Er da din Elskov slukt, saa tænd den om
igien — at sætte A c h ! antænd i din Barm den fordums