139 / 179
129
det samme besøger Dem. Det er ikke usædvanligt at
Kiøbenhafnere besøge sine Venner heromkring. — Ja*
vist kommer ' De en Dag hid. — Jeg har meget at
spørge Dem om ædle Veninde! Hvor er Heyberg,
Hvad foretager han sig; Er det sandt at Collett gaaer
til Vestindien med
Spvinggaasen.
— Er Schavenius ench
nu ikke befordret? Tør man endnu ikke uden Frygt
for Munkholmen nævne Heyberg som sin Ven ? Men
hvorledes skal jeg faae disse Spørgsmaal besvarede ?
Jo jeg er saa dristig at vente Svar fra Dem paa dette
mit uforstaaelige Smørerie. — Og saa snart som Brev
kan ventes, begynder jeg hver PosTDag at spørge —
Ikke Brev fra Rahbek eller hans Kone ?
Jeg fatter det
ikke.
Naar jeg nu har bragt mine Sager til Rette her,
har faaet laant de Penge, hvormed jeg skal betale dem
jeg tilforn har laant, vil De finde mig meer nøyagtig
— Arentz kalder — jeg maae slutte; Min Kone hilser
Dem og Deres Rahbek; Og jeg ligesaa — lev lykkelig
og vedbliv at ynde
Rein
P. S. Til Broder Guldberg skriver jeg virkelig med
næste Post.
Eidanger Præstegaard den 23de September 1800.
Hvor megen Tak skylder jeg Dem ikke, ædle Ven*
inde! for Deres Godhed — I kort Tid har jeg havt
tre Breve fra Dem; desværre uforskyldte, hvilket De
da ey heller selv har ladet saa gandske ubemærket i
Deres sidste, som var bestemt at være det første. Med
Motto «What is Friendship etc». Deres ypperlige For*
stand har da ikke kunnet udfinde nogen anden Aarsag
til min lange Taushed end Kulde, Utaknemmelighed,
eller hvad andet stygt der kan tillægges en Charakteer
som dens, der er i Stand til at forglemme Venskab —
Sikkerligen veed De ikke, og vilde ikke, om jeg skrev
Dem til hver Postdag, faae at vide, hvor aldeles jeg
anseer mig æret med Deres Venskab og hvor stor en
Deel det udgiør af den Smule Glæde som blev mig
til Deel /: thi jeg er ligesaalidt for at skrive som sige
9 — Fra Det norske Selskabs kreds.