HistoriskeMeddelelserKøbenhavn

140

Charles Haugbøll

mes til senere, da hun alligevel skal have sin kronolo

giske plads i Aldershviles historie.

Nye folk, nye skikke! dette gamle ord kom også til

at passe i dette tilfælde. Angelica havde ikke rejst den

halve verden rundt med Adolf Goertz med lukkede øjne.

Hun havde bevæget sig i cirkler, hvor man forstod at

indrette sig behageligt. Der blev intet sparet for at gøre

Aldershvile til en „standsmæssig" ramme om den ny

bagte millionøses tilværelse. Rygtet hvisker, og endda

temmelig højt — at der blev ofret en million på indret

ningen af Aldershvile — og det lyver ikke ret meget.

Angelica ønskede sig al den komfort, penge kunne skaffe

hende, og da f. eks. elektrisk lys på den tid var et æven-

tyrligt begreb i Bagsværd, ja så virkeliggjorde hun æven-

tyret og byggede sit eget elektricitetsværk. — En dag

stod „slottet", som hun nu kaldte Aldershvile, (the castle

of Bagsværd) færdigt. Den hvidpudsede facade lyste op i

den skønne gamle park, og de blåsorte tegl glitrede i

solen. Den smukke velproportionerede bygning var en

fryd for øjet. Det var et æventyrslot at se til. Æventyrlig

var også dets indre blevet. Hun havde en medfødt sans

for skønhed og stil, og årene sammen med Goertz havde

naturligvis udviklet hendes smag. Fra palæet i London

kom en hel skibsladning med kostbart indbo og kunst

genstande. Et vogntog af store flytteomnibusser kom fra

Københavns havn og snoede sig tungt knirkende over

Søborg bakke og ud gennem Bagsværd, en dagsrejse næ

sten. (Flytningen skal have kostet 18,000 kroner).5 Og

så begyndte indretningen. Hvor det passede i Angelicas

smag, blev de skønne silketapeter, der skal have stam

met helt fra Holmskiolds tid, bevaret. I andre værel

ser ophængtes kostbare gobeliner. På gulvene lå tæpper,

som hver for sig repræsenterede ganske anstændige for

muer. Det er fortalt, at det hele var et sammensurium,