144
Charles Haugbøll
elegante vid. Hun blev en velkommen gæst i det fornem
ste selskab og gjorde her bekendtskab med den højt an
sete og meget velhavende kunsthandler Gustav Mayer.
Fra kunsthandlerens side blev det „kærlighed ved første
blik“. Og Angelica må åbenbart have fundet ham sym
patisk, for kort efter indgik hun med ham sit fjerde
ægteskab.
Som Gustav Mayers hustru steg „grevinden" nu så
højt på den selskabelige rangstige, som hun i alt fald
ikke havde drømt om. — Hun blev indført i det højeste
engelske aristokrati, var weekend-gæst på berømte gamle
herresæder og historiske slotte. Hun var selv værtinde
ved fashionable fester. Berømte kunstnere, statsmænd,
aristokrater og pengefyrster var gæster ved hendes bord,
for Gustav Mayer var en mand med meget stor indfly
delse. Holger Drachmann og Herman Bang har besøgt
hende i London og har muligvis ved hendes bord gjort
bekendtskab med en mr. Clemens, som for øvrigt er
bedre kendt under sit pseudonym Mark Twain. — Et liv
i rigdom, skønhed og social anseelse var nu blevet hen
des, barnedrømmene fra Blågårdsgade var blevet virke
lighed. — Og dog var højdepunktet ikke nået. — Det
kom, da hun blev præsenteret ved det engelske hof!
Det var en begivenhed, som nok kunne tage vejret, selv
fra Angelica. Men ikke for alt i verden ville hun gå glip
af denne kongelige begunstigelse, selv om det engelske
hof var verdens mest traditionsbundne og etiketten me
get streng, netop derfor ikke! Hun tog informationer i,
hvordan hun skulle gå og gebærde sig ved hove, fik et
specielt kursus i at neje. Hver dag, gennem tre uger, fik
hun timer i, hvordan hun skulle bevæge sig i en kjole
med 20 alen slæb og aflevere det foreskrevne dybe kniks
dadelfrit — men dette var jo i sig selv en kostelig ad
spredelse, Angelica morede sig glimrende. Dette kursus
i hofetikette var ikke noget, Angelica specielt måtte tage.