166 / 725
Grevinden
af
Bagsværd og Aldershviles historie
149
år brugte hun fire millioner kroner. Det er ikke små-
suinmer, som er franarret hende.
Nu havde hun fået en mand, som hun elskede af hele
sit store hjerte. Skønt 8. lord til det høj skotske grevskab
„Davenhill“,12 kunne han, som yngste søn, end ikke
skænke Angelica en ny grevetitel. Men hvad betød det?
— Intet!
Nu havde hun kun een ambition; at leve lykkeligt til
sine dages ende med denne mand. Og med fuldkommen
respektløshed for omkostningerne sparede hun intet for
at opfylde det mindste af hans ønsker — eller hvad hun
troede var hans ønsker. Hun troede sig elsket i samme
grad, som hun selv elskede, og ville tage sig ud for ham
i strålende omgivelser, derfor foranstaltede hun en
uendelig række fester, den ene mere strålende og over
dådig end den anden. De hvirvledes ind i en selskabe
lighed, som savnede sammenligning, og som overgik alt,
hvad datidens København kunne drømme om. Hemnings-
løst ødslede hun sine penge ud til alle sider og ofrede
store summer for at figurere ved bazarer og velgøren
hedsfester. Mange mennesker, også folk med anseelse,
blev hendes „venner“ i disse* år. Hun blev kendt af hele
København og det halve land, og var lykkelig! De lokale
honoratiores i Bagsværd mødte op med redeligt sind og
oprigtig glæde, når de fik indbydelse, og „grevinden"
frydede sig over deres umiddelbare hyldest.
Men hun ville også have „hof“ på sit smukke „slot“,
og det egnede de gode Bagsværdborgere sig ikke til. Der
til kom, at Evans ikke havde de samme interesser som
sin frue — han dyrkede sine passioner, og Angelica
fulgte ham villigt. Han interesserede sig for væddeløbs
heste, og hun forærede ham en hel stald! Selv om hun
foragtede grov smiger, var hun ikke kritisk, når det
drejede sig om Evans og hans venner. På den måde
voksede efterhånden en skare tvivlsomme personer op