er der, som det kan ses i dette Skrift, forekommet et Interval paa 6 Aar af
Bevillingsgrunde, der maatte forekomme ejendommelige. Skal det lykkes
en Byggevirksomhed at knytte de rigtige administrative Kræfter til sig, maa
det være en selvfølgelig Forudsætning, at der ikke optræder Intervaller paa
flere Aar, hvor Byggevirksomheden ligger stille, og under hvilken Periode Virk
somheden maa begrænse sig til Administration af Lejligheder; paa saadanne Vil-
kaar kan man hverken erhverve eller beholde et habilt Personale, som med Rette
vil forudsætte kontinuerlig Beskæftigelse og Lønvilkaar paa solid Basis. Og
endelig vil et Selskab, som risikerer usikre og springende Beskæftigelsesvilkaar,
ikke turde sætte tilstrækkeligt ind paa det organisatoriske og forskende Arbejde
af teoretisk og praktisk Art, som er Forudsætningen for, at Selskabet fuldt og
helt udfylder sin Plads som et Byggelaboratorium.
Derfor er det
nødvendigt, at det private Byggen har sin Plads ogsaa indenfor
et almennyttigt Selskabs Rammer.
Almennyttighed er noget andet og mere end
at gøre Fyldest indenfor en begrænset Del af Byggevirksomheden. At skaffe
Beskæftigelse i Byggefagene
og i de Fag, som disse er Nøgleindustri for, og at
arbejde med paa Byggeriets Udvikling i teknisk, økonomisk og i andre Hen
seender er i samme Grad en for Samfundet nyttig Gerning.
Det er at forvente, at det sociale Byggeri ogsaa i en Del Aar efter Krigen —
navnlig indtil Prisniveauet har fæstnet sig — vil beholde sit nuværende store
Omfang, men at Privatbyggeriet derefter vil hævde en omfangsrig Plads. I hvil
ken Grad denne Plads vil kunne hævdes indenfor Rammerne af Fremtidens
moderne Bebyggelsesplaner og de derigennem fremkaldte Bykvarterer og By
enheder med dertil knyttede Fællesindretninger, vil afhænge af, med hvilken
Interesse Privatbyggeriet er villigt til at arbejde indenfor disse Rammer.
Det private Boligbyggeri vil formentlig kunne regne med en
politisk Hensyn
tagen,
saavel paa Rigsdagen som i Kommunerne, i Erkendelse af, at det maa
skønnes at have en særlig Evne til at
sprede Beskæftigelsen
mellem Haand-
værkere, Leverandører, Arkitekter og Ingeniører etc., medens det sociale Byg
geri i nogen Grad koncentrerer Beskæftigelsen. Hensynet til saadanne praktiske
politiske Forhold bør tilskynde ogsaa Forkæmperne for det sociale Byggeri til
ikke at forlange Særrettigheder, som ikke er sagligt begrundede; Strengene er
næppe saa stærke i disse Forhold, at de taaler store politiske Belastninger.
109