EtDanskBoligselskabsHistorie

BYGGEPRISER

er har for de forskellige Myndigheder, Selskaber og private Personer paa

| Byggeomraadet gennem Tiderne vist sig en betydelig Interesse for In

dekstal, som viser Bevægelserne i de med Boligbyggeri og andet Byggeri

forbundne Omkostninger, og Byggeriets Repræsentanter har da ogsaa ved for

skellige Lejligheder — saaledes f. Eks. paa de nordiske Byggedage i Stockholm

1927 og i Helsingfors 1932 — drøftet Mulighederne for at opstille rationelt

opbyggede Pristal for Boligbyggeriets Omkostninger. Men et Indeks for »Bygge

omkostninger« er naturligvis i sig selv kun en

Torso

indenfor Læren om, hvad

den færdige »Vare« Boligen koster at fremstille, og hvad den kan udlejes til.

I Fremstillingsprisen indgaar nemlig foruden selve Byggeomkostningerne des

uden en Række

Omkostninger

til Grunderhvervelse, Arkitekt- og Ingeniørhono

rarer, Byggelaansrenter, Kurstab, Udgifter til Stempling og Tinglysning m. v.

Og for Spørgsmaalet om, hvad

Huslejen

i Nybyggerier maa kalkuleres til, har

derfor ikke alene Byggeriets Anskaffelsespris Betydning, men ogsaa

Finansie

ringsforholdene

og — forsaavidt angaar Driften — Udgifterne til Skatter og

Afgifter, Vedligeholdelse, Administration o. s. v. Byggeomkostningerne udgør

altsaa

kun en Del

af de Faktorer, der bestemmer Huslejen (om Husleje og Hus

lej eindeks henvises til det heromhandlende Afsnit).

I Betragtning af Byggeomkostningernes Betydning og Vægt indenfor Husleje

indekset er det imidlertid af Vigtighed at kunne beregne deres Størrelse til

enhver Tid, og vi skal i det følgende se paa det Arbejde, der i saa Henseende

hidtil er præsteret, og paa dets Resultater.

NUVÆRENDE OG TIDLIGERE BYGGEOMKOSTNINGSINDEKS

Det første Byggeomkostningsindeks offentliggjordes allerede i 1913,

idet

Stadsarkitektens Direktorat

for dette Aar og indtil 1929 beregnede Haandvær-

kerudgifterne inkl. almindelig Entreprenørfortjeneste i en københavnsk Høj-

bebyggelse (5 Etager).

110