Af denne Redegøielse synes at kunne fremgaa, at Beregningerne nærmest er
fremkommet som en
Kombination mellem en københavnsk Beboelsesejendom
og et Husmandsbrug,
hvad Beregningsgrundlaget angaar. Departementets In
deks er i mindre Grad en Beregning af de faktiske Byggeomkostninger end
et
Forsøg paa at f?emstille Bevægelserne
i disse. Det maa naturligvis være en ret
problematisk Opgave at samle Byggeomkostningernes Bevægelser over hele
Landet i et enkelt Tal, og det fremgaar da ogsaa af den videre Redegørelse i
Statistiske Efterretninger, at Departementet kun med megen Reservation op
stiller sit Indeks.
V i har altsaa i Dag
4
Indeks for Byggeomkostninger,
nemlig:
1. Det fornævnte Indeks fra 1919 for Husmandsbrug.
2. Indeks for københavnsk Højbebyggelse i 5 Etager, udarbejdet siden 1934
af Københavns statistiske Kontor.
3. Bygge-Societetets Indeks for høj og lav Bebyggelse fra henholdsvis 1939
og *943-
4. Indeks for en halvhøj Beboelsesejendom, beregnet af Statistisk Departe
ment siden Krigens Udbrud.
Det bør understreges, at det under Krigen
ikke
har været muligt at foretage
Beregninger, der med tilstrækkelig Sikkerhed udtrykker Prisstigningen,
idet
mangfoldige Forhold — forskellige for hvert Byggeri — spiller ind og er pris
dannende. Her tænkes i første Række paa de særlige Udgifter, der er en Følge
af de vanskelige Materiale- og Transportforhold, endvidere Oplagring af Mate
rialer og Opførelse af Lagerskure samt Rentetab herved, Vagthold, Assurance,
og de for Tiden særlig bekostelige og besværlige Transportforhold samt de For
sinkelser af Byggeriet, som kan indtræde i Følge med de nævnte Forhold. Det
kan ogsaa nævnes, at en Vare som f. Eks. Glas, der normalt kan købes i Maal
direkte fra Fabrik, nu maa opskæres af Lagervarer, hvilket selvsagt medfører
en ret stor Fordyrelse. Endvidere kan mange Materialer ikke faas i tilstiække-
lige Mængder, men maa helt eller delvis erstattes af andre Varer, hvilket ofte
medfører, at Konstruktioner maa ændres og udføres med de Materialer, det nu
er muligt at skaffe.
Linder mere normale Forhold, hvor Prisniveau og Arbejdsvilkaar er ander
ledes stabile, er Byggeomkostningsindeks af betydelig større Væidi som Maale-
stok for Byggeomkostningernes Bevægelse. Det statistiske Mateiiale, der i Dag
foreligger til Bedømmelse af Byggeprisernes Udvikling, kan derfor kun benyt
tes med et vist Forbehold, en Bemærkning, der især gælder det maanedlige
Byggeomkostningsindeks fra Statistisk Departement.
1 1 3