EtDanskBoligselskabsHistorie

119 / 651

GRUNDVÆRDIER OG GRUNDPRISER
GRUNDUDGIFTENS RELATIVE BETYDNING OG DENS
BEREGNING
dgiften til Grund er kun en enkelt af de mange og ofte variable Faktorer, der til­
sammen indgaar i et Byggeri og i Fællesskab er bestemmende for, om dette vil
kunne svare Regning. Beliggenheden afgør i Forening med Byggenets Kvalitet,
hvor højt dets Lejligheder og Lokaler til enhver Tid vurderes paa Bolig- og Lokale­
markedet, og den for et Nybyggeris Rentabilitet nødvendige Leje bestemmes af den sam­
lede Anskaffelsessums Størrelse, Finansieringsvilkaarene og Udgifterne til Skatter, Ved­
ligeholdelse, Adm inistration m. v.
I Københavns Yderdistrikter, hvor Hovedparten af Byens Byggeri i de senere Aar har
fundet Sted, udgør Grundudgiften i Reglen omkring en halv Snes Procent af den samlede
Anskaffelsessum, og den ret begrænsede Indflydelse, som Forskelle i Grundkøbesummen
har paa Lejen, fremgaar af, at et Tillæg paa i Kr. pr. m2 af Grunden i mange Tilfælde
kun forøger Lejen for en 2-Værelsers Lejlighed paa 60 m2 med 6— 10 Kr. aarlig.
Er Lejere som Følge af en Ejendoms gode og centrale Beliggenhed villige til at betale
en relativt høj Leje, medfører dette paa den anden Side, at denne særlige Beliggenheds­
værdi nedfælder sig i Grundprisen, der for de mest centralt beliggende Grunde kan stige
til overordentlig store Beløb. Grundpriserne ved den nordlige Side af Amagertorv —
Københavns højeste — er ved Grundskyldvurderingen i 1936 vurderet til 2000 Kr. pr. m2.
Naar en Bygherre skal bedømme, hvor meget han kan give for en bestemt Grund, er
det ikke i første Række Prisen for den nøgne Jord, der interesserer ham, men derimod
Grundprisen incl. U dg ifter til Vej-, K loak-, Vand- og Gasanlæg, Ekstrafundering, Bort­
kørsel af overflødig Jo rd m. v. i Forhold til det Antal Etagemeter, som kan opføres paa
Grunden, med andre O rd G rundudgiften pr. mr Etageareal.
Til de Udgifter, som — kapitaliseret — burde tillægges Grunden for at faa den samlede
Grundpris frem, hører ogsaa Grundskatterne, der kan være stærkt varierende fra Kom­
mune til Kommune, ikke mindst som Følge af Amtsbeskatningen. Idet vi om Spørgs-
maalet vedrørende Ejendomsskatterne iøvrigt kan henvise blandt andet til det særlig her­
omhandlende A fsnit i Skriftet »Beskatning af fast Ejendom« og til de afsluttende Be­
mærkninger i nærværende Artikel, skal her blot for Grundværdistigningsskattens Ved­
kommende fremhæves, at der bør foretages en særlig Kalkulation af denne i Forbindelse
med Grundkøbet, fordi Grundprisen i nogen Grad kan blive vejledende for, hvor stor
denne Skat kan blive.
Afgifter, Skatter og Omkostninger kan undertiden være saa betydelige, at de tilsammen
119