123 / 651
Etagemeter i de høje og lave Ejendomme i henholdsvis København og Provinsen, hvortil
Huslejeindeksene refererer sig. V i kan paa Grundlag af Bygge-Societetets Huslejebereg
ninger opstille følgende Oversigt:
G rundudg ifterne iflg. Bygge-Societetets Huslejeberegninger
pr. i. Oktober IQ44.
5-Etagers
m oderne B eboelsesejendom
Rækkehus
G rundareal ca. 200 m
Enkelthus
G rundareal ca. 6oo m
Grundudgift
i °/o af samlet
Anskaffelsessum
Grundudgift
pr. Etagemeter
Grundudgift
i °/o af samlet
Anskaffelsessum
Grundudgift
pr. Etagemeter
Grundudgift
i o/o af samlet
Anskaffelsessum
Grundudgift
pr. Etagemeter
Kr.
Kr.
Kr.
København
. . . .
IO
27
9,6
23
21,8
71
Provinsen
.........
4,8
IO
6,4
14
15,1
42
Bygge-Societetets Huslejeindeks og de til Grund liggende Beregninger tilstræber og
kan kun tilstræbe at vise
typiske Eksempler,
idet Byggeriets Mangfoldighed selvsagt ikke
lader sig udtrykke ved enkelte Tal, og hvad specielt Grundpriser angaar, gør der sig —
saaledes som Statistiken over Grundudgiftens Størrelse i K. A. B.-Koncernens sociale Byg
gerier viser — store Forskelligheder gældende fra det ene Byggeri til det andet, hvorfor
man vanskeligt kan tale om nogen
normal
Grundpris. Med dette Forbehold in mente
kan Tallene i Oversigten dog betragtes som et godt
Udtryk for det Størrelsesforhold,
hvori Grundudgiften indgaar i højt og lavt Byggeri i København og Provinsen.
Medens Grundudgiften ved det
høje Byggeri
i Provinsen ifølge Bygge-Societetets Hus
lejeberegninger pr. i. Oktober 1944 kun udgør 4,8 % af den samlede Anskaffelsessum,
svarende til en Etagemeterpris af 10 Kr., er de tilsvarende Tal for København dobbelt
saa store, nem lig henholdsvis 10 % og 27 Kr. Udgiften til Grund er saaledes, som tid
ligere nævnt, selv i København af relativ
begrænset Betydning
sammenlignet med de
øvrige Anskaffelsesomkostninger. Derfor vil Konkurrencen om det begrænsede Udbud af
byggemodne Grunde i Tider, hvor Byggeriet florerer, eller hvor Pengerigeligheden er stor,
kunne drage Grundpriserne stærkt i Vejret, ikke mindst naar Byggeriet efterhaanden har
opbrugt de byggemodne Grunde.
Sammenligner man dernæst de nævnte Grundpriser for
høj
Bebyggelse med Grund
udgiften for
Rækkehuset,
viser det sig, at Grundprisen — naar der regnes med et Grund
areal til Rækkehuset paa ialt 200 n r — har omtrent samme relative Betydning som
Omkostningsfaktor for de to Byggeformer. Tallene for Rækkehuset ligger i København og
Provinsen henholdsvis lidt lavere og noget højere end de tilsvarende Tal for høj Bebyg
gelse i København og Provinsen.
Derimod medfører det store Grundareal (600 n r ) , hvorpaa
Enkelthuset
forudsættes
opført, selvsagt en Grundudgift, der — maalt i % af den samlede Anskaffelsessum og i
Udgift pr. Etagemeter — er 2— 3 Gange saa stor som Grundudgiften ved det høje
Byggeri og ved Rækkehusbebyggelsen. I København andrager Udgiften til Gi und ikke
mindre end ca.
22
%
af Enkelthusets Anskaffelsessum,
svarende til 7 1 Kr. pi. Etage
meter; de tilsvarende T a l for Provinsen er 15 % og 42 Kr.
123