112 / 651
Udstyr,
idet der regnes med Centralvarmeinstallation, Badeværelse med Kar,
Fliser i saavel Køkken som Bad, Maskinvaskeri, Affaldsskakt, Skabe m. m. In
dekset omfatter samtlige Haandværkerudgifter, men
uden Mestersalær og uden
Mestrenes Udgifter
til Forsikring, Kontorhold m. m. Til Grund for Statistisk
Kontors Beregninger, er hvert Arbejde ved den beregnede Ejendom nøjagtigt
opmaalt og kalkuleret, saaledes at Materialpriser og Arbejdslønninger har
kunnet anslaas paa et fuldt korrekt Grundlag.
I Bygge-Forums Juni Flæfte for 1939 fandtes for første Gang det af
Bygge-
Societetet udgivne
og af Prokurist i K. A. B. Fru Erna Svensson udregnede
Huslejeindeks for Nybyggeri af en københavnsk Højbebyggelse.
Huslejeindeks
er siden udarbejdet pr. hver 1. April og 1. Oktober, idet fra 1. Oktober 1939 til
lige Indeks for et tilsvarende Byggeri i
Provinsen
er medtaget og fra 1. Oktober
1943 desuden Huslejeindeks for lav Bebyggelse (et Rækkehus og et Enkelthus)
saavel i Hovedstaden som i Provinsen. Som
Led i Beregningen
af Huslejeindeks-
tal for den københavnske Høj bebyggeisse indgaar (jfr. Indledningen) ogsaa et
Byggeomkostningsindeks
for
en saadan,
beregnet paa Grundlag af Priser pr. m2
Etageareal incl.
alle
Udgifter,
herunder ogsaa Mestersalær
og Mestrenes
Udgifter til Forsikring, Kontorhold m. m. Denne Bebyggelse bestaar af et
5-Etagers Beboelseshus med Lejligheder paa 2 Værelser, 2 Værelser med Kam
mer og 2 Værelser med 2 Kamre, med Centralvarme, varmt Vand, Bad, Fliser,
Affaldsskakt og Maskinvaskeri. Det bebyggede Areal er 780 m2 og Lejlig
hedernes Gennemsnitsstørrelse 65 m2.
Det seneste Trin i Udviklingen betegnes af
Statistisk Departements maaned-
lige Byggeomkostningsindeks t il Belysning af Bevægelserne i de rene Byggeom
kostninger siden Krigens Udbrud
for en halvhøj Beboelsesejendom med de
vigtigste moderne Installationer. Om Grundlaget for dette Indeks oplyser De
partementet i Statistiske Efterretninger (Nr. 10, 1940), at »da et egentlig kal
kulatorisk Grundlag for Beregningen af Omkostningerne ved et saadant Hus
ikke forelaa, mente man til det foreliggende Formaal at kunne hjælpe sig ved
at tilvejebringe de Vægte, der maatte tillægges de enkelte Dele af Opførelses
omkostningerne, igennem de Overslag, der danner Basis for Beregningerne af
Byggeomkostningsindeksene for henholdsvis en københavnsk Beboelsesejendom
og et Husmandsbrug. Til Beregning af Materialepriser har man benyttet de af
Departementet til Brug for Engrospristallet maanedlig indsamlede Priser, og for
Arbejdslønnens Vedkommende er benyttet de overenskomstmæssige Ændringer
i Lønsatserne for Arbejdere i Byggefagene. Indekset omfatter saaledes de rene
Byggeomkostninger, medens
de øvrige Omkostninger ved et Byggeri
— her
under Mestersalær, Arkitekthonorar, Kurstab m. v. —
ikke har kunnet tages
med i Beregningen«.
112