146 / 268
139
nu i Agt for Vognene, der kommer de pavelige
Dragoner. “
Gennem en Jernport tæt ved den franske
Vagt, var vi kommet ind paa „la Passegiata“,
som betegner Kørevejen, der gaar langs Monte
Pincio og hvor nu de pragtfulde Vogne i Korso-
Kørsel kom forbi. Rundt om duftede, trods
Decemberdagen, de dejligste Roser, tykke Søjle-
kaktus skød sig op af Jorden som forunderlige
Kæmper, høje Palmer bevægede deres lange,
finnede Blade i Aftensolens Glød. Der var en
Duft af Laurbær og Myrter fra de skyggefulde
Gange, hvor hvide Marmorbuster af Italiens b e
rømte Mænd skinnede frem under det mørke
Løv.
Saa lød en brusende Militærmusik fra den
store Rotunde, der vender ud mod „Piazza del
Popolo“. Nobelgardens Kyradser lynede i den
nedgaaende Sol, og en svær, gammeldags Ka
rosse, forsiret med Vaaben i Guld og et glim
rende Seletøj, standsede foran Musiken, der
spillede Pavens Honnørmarch. Ud af Vognen
steg en hvidklædt, statelig Olding, som velsig
nende løftede Haanden i Vejret, medens alle
Hoveder blottedes rundt omkring.
„Nu render vi min Sæl lige paa P iu s,“