147 / 268
140
sagde Holbech gnaven. „De maa s ’gu tage
Hatten af.“
Je g fulgte Opfordringen og stod nu kun nogle
faa Skridt fra Hans Hellighed, som, idet han
langsomt passerede forbi, vedblev at uddele Vel
signelsen til højre og venstre; men jeg saa’
tydeligt, at medens de fleste andagtsfuldt bøjede
sig, var der nogle, som i Tavshed vendte sig
bort og forsvandt ind i de mørke Laurbærgange,
medens andre enten greb om det lille Koral
horn, der hang ved deres Urkæde eller paa en
besynderlig Maade stak to Fingre frem, saa at
de saa’ ud som Horn. Holbech saa’ efter Paven,
som med sit Følge af Kardinaler og Præ later
langsomt fortsatte Vejen fremad, og sagde med
en halv satirisk, halv medlidende M in e :
„Hvem Fanden skulde nu tro, at han har
studeret til Nobelgardist.“
„ H v em ? “ spurgte jeg forundret.
„Ih ,“ svarede han, „véd De da ikke, at
MastaT Ferreti begyndte sin Løbebane som Ka
valerist. Saa vilde han ind i Nobelgarden, men
blev kasseret fordi han led af Epilepsi, og gav
sig saa ind i den hellige Præstestand. Je g har
kendt ham dengang han var liberal og vilde
give os en Konstitution; nu har han endt med
at proklamere ikke Republiken men den hel