153 / 268
146
losseum har væ ret en stor Kaserne. Soldaterne
sov oppe paa alle de mange Bænke, og naar de
skulde ud at slaas, øvede de sig først nede paa
P ladsen; men saa faldt Taget ned ved et Jo rd
skælv. Murene revnede, og nu begyndte et
Spøgeri derude, som ingen Ende vilde tage før
den hellige Fader fik sat det store Je rnko rs op
i Midten og de tolv Helgenaltre langs med
Murene. Det hjalp paa Spøgeriet, men kunde
ikke forhindre, at Folk vedblev at stikke hv er
andre ihjel derude, og derfor har vor gode Pio
Nono sat en fransk Soldat ved hver Indgang,
saa at ingen kan komme ind uden „permesso“.
Jeg er Romerinde,“ tilføjede hun triumferende,
„og skulde ikke vide Besked om min egen
B y ? “
Nu opgav jeg enhver Diskussion, fik min
Brevmappe frem, og da jeg temmelig sent blev
færdig, var Signoraen i Færd med at begive sig
til Ro.
Paa Kortet havde jeg studeret Vejen til Post
huset, og nu greb jeg et gunstigt Øjeblik til at
flygte bort fra Signora Rubiconda’s moderlige
Omsorg, og snart efter stod jeg atter ude i
Via Sistina, hvor Lysene endnu blinkede fra
Collins Vinduer, medens den øvrige Del af
Gaden laa i et vidunderligt clair obscur; thi