158 / 268
151
Je g fattede ikke et Ord af det hele; men
Soldatens vedblivende Raaben kaldte to maje
stætiske Skikkelser frem, hvis trekantede Hatte
bevægede sig hen imod mig paa en meget
imponerende Maade, hvorpaa den ene, som
meget opmærksomt betragtede det sorte Bind,
jeg bar om Øjet, blinkende til den anden og
derpaa spurgte mig, hvad jeg vilde her.
Jeg pegede paa Kolosseet og gjorde atter et
Par Skridt for at gaa d e r in d ; men blev pludse
lig paa en raa Maade grebet i Skulderen, idet
Gendarmen barsk sagde: „Il vostro permesso“.
Je g trak mit Ministerialpas frem; men her
viste det lige saa ringe Virkning som i Civita
vecchia, og det forfærdelige „Il vostro permesso“
klang paa ny i en meget truende Tone.
Jeg havde ikke ringeste Begreb om, at man
foruden sit Pas tillige skulde have en Tilladelse
(permesso) fra Politipræfekten for at kunne op
holde sig i Rom, og endvidere en ny permesso fra
den franske Kommandant, hvis man vilde vove at
betræde Kolosseum. Jeg vedblev derfor at pege
paa Passet idet jeg forklarede, at jeg var Dansk;
men begge Dele hjalp lige meget. Kun forstod
jeg saa meget, at man vistnok vilde arrestere
mig som Vagabond, saa at jeg muligen kunde