162 / 268
155
jeg traadte ind i den gamle Klosterhave med de
mægtige fire Cypresser, som Michel Angelo
efter Sigende skal have plantet. Der var saa
friskt, saa køligt derinde, Solen straalede saa
klart, og de hvide Brødre, der vandrede rundt,
saa’ paa mig med Deltagelse, naar de betragtede
det sorte Bind, som dækkede mit Øje. Endelig
traadte en af Munkene hen til mig, spurgte,
hvad jeg fejlede, og da jeg i Korthed havde
fortalt ham min Historie, tilbød han mig det
vidunderlige Øjenvand, som Holbech havde om
talt. Mod Erlæggelse af en ringe Gave til
Klosteret havde jeg snart det hellige Vand i
min Lomme, og Læseren vil maaske smile,
naar jeg aabent tilstaar, at jeg dengang virkelig
troede, at det vilde hjælpe. Som Naturforsker
er jeg noget skeptisk anlagt over for alle Trylle
formularer og Tryllemidler; men den lyse, kølige
Klostergang, de hvide Brødre, de mørke Cy
presser, Tanken om at være i Rom, alt slog
sig paa en forunderlig Maade sammen til en
Tro, som ogsaa syntes at have haft sin Virk
ning. Thi enten det nu har væ ret Roms milde
Vinterluft, Glæden over at være naaet til det
længe forønskede Maal, eller Tryllemidlet fra
„Santa Maria dei angeli“, nok er det, at Syg