Previous Page  168 / 268 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 168 / 268 Next Page
Page Background

161

Linierne, saa jeg er ganske tummelumsk i mit

stakkels tossede Hoved .“

Han rakte mig Brevet, og det var virkelig

ogsaa et højst mærkeligt Dokument. Det var en

Skrivelse fra Grev Råben til Aalholm, en Mand,

der jo ikke alene var Greve, men ogsaa Doktor,

og nu vilde han vise den stakkels Bravo hele

sin uhyre Lærdom; thi Brevet var virkelig skre­

vet ikke alene paa de tre europæiske Sprog,

men indeholdt højst naragtige Citater paa Latin

og Græsk. Meningen af Brevet var imidlertid,

at Greven ønskede en Lejlighed paa saa og saa

mange Værelser, og næppe havde Bravo erfaret

dette, før hans fortvivlede Ansigt glattedes, og

et Par Dage efter havde Greven det forlangte.

Bravo boede dengang i det store Palads, hvis

Facade dannes af den mægtige Fontana-Trevi, i

en lys og rummelig Lejlighed, hvor den lille

Ovn knitrede lystigt ved Vintertid og den store

sorte Kat slikkede Solskin paa Gulvet. I samme

Palads boede Guldsmeden Castellani, som er

bleven berømt ved sine mesterlige Efterligninger

af antikke Guldsager, og naar man vandrede op

ad Trappen, saa’ man strax, at Castellani var en

Oldtidens Ven. De mørkerøde Vægge var pry­

dede med indmurede Stykker af antikke Reliefs,

og mødte man ham paa Trappen, var det hans

Vilh. Bergsøe: Eventyr i Udlandet.

11