172 / 268
165
Hatten paa Hovedet og Cigaren i Munden smed
han sig i en Lænestol og raabte: „Hvor er
Dag so rdenen?“
„Den vilde De have faaet, hvis De var kom
men i rette T id,“ svarede jeg.
»Jeg gi’r Dagsordenen Fanden, for jeg stem
mer mod hvert Forslag, der maatte fremkomme,
og jeg erklæ rer tillige denne Generalforsamling
for ugyldig, da den ikke bliver dirigeret af Kon
sulen selv.“
„Jeg har Konsul Bravo’s Fuldmagt og fungerer
paa hans Vegne som Dirigent.“
„Ja, naar De fungerer, saa vil jeg g aa ,“
raabte den unge Kunstner, og forlod Salen med
en Mine, som om han ved sin Protest havde
udført en stor Heltegerning.
Mærkeligt nok var denne unge Maler under
daglige Forhold et af de mest elskværdige og
medgørlige Mennesker; men Herren har i sin
Vrede skabt en særegen Djævel for Generalfor
samlinger, og naar denne farer i Folk, bliver de
rent djævleblændte.
De daglige Smaa forretninger kunde Bravo jo
nok udføre; men kom der noget særligt, var han
i den yderste Forlegenhed, da han var ganske
ukendt med danske Forhold, Tilstande og P e r
soner. En Dag bankede det paa min Dør, og da