171 / 268
164
løben hen, og jeg skal lægge Regnskab af i
Aften.“
Ved at holde et Krydsforhør over de forskel
lige Regninger, fik jeg dem delt i to Bunker,
og ved derpaa at efterse Bravo’s private Regn
skabsbog, lykkedes det mig at faa Regnskabet
saa vidt bragt i Orden, at det kunde fremlæg
ges paa Generalforsamlingen; men Bravo’s For
tvivlelse vedblev.
„Ach, Gut Z atan ,“ sagde han, „der skal jeg
nu sidde og præsidere, og saa giver de mig ikke
andet end G rovheder paa mine Forslag. Véd De,
hvad denne Børnestjerne sagde til mig i Fjor?
Han sagde til mig, at jeg var dum som en
Torsk, saa jeg maatte gaa min Vej; men da jeg
kom ned ad Trappen, fik jeg en god Idé, gik
tilbage, stak Hovedet ind ad Døren og raabte
til ham: „Og De er grov som en Bonde“. Men
Generalforsamlingen gik sin Vej.“
„Meld Dem syg ,“ sagde jeg, „saa skal jeg
præsidere, naar De blot vil give mig Fuldmagt.“
Bravo’s Øjne lyste, og fra den Dag var jeg hans
svorne Ven; men jeg maa rigtignok tilstaa, at
det heller ikke lykkedes mig at undgaa G rov
heder.
Ju s t som vi var midt i Forhandlingerne, stor
mede en ganske ung Maler ind i Salen. Med