161 / 268
154
lægge nogen Trosbekendelse, nikkede jeg blot
gemytligt til ham, hvorpaa han pludselig foer
med Kosten ned i Vievandskarret, der dinglede
ved hans venstre Side, og derpaa gav mig et
saa forsvarligt Sprøjt, at baade mit Ansigt og
hele Sengen fik godt deraf. Derpaa vandrede
han langsomt Stuen rundt og besprøjtede snart
mumlende, snart syngende, baade Dragkisten,
stufaen og til Slutning mit Skrivebord, til stor
Ødelæggelse for de der liggende Papirer. Da
han endelig havde knixet et Par Gange foran
et af Signora Rubiconda’s Madonnabilleder, kom
han atter hen til mig og sagde igen en længere
Ramse paa Italiensk, idet han holdt en Spare
bøsse imod mig. Da jeg imidlertid ikke havde
Penge i Sengen, maatte jeg paa ny kalde Sig
nora Rubiconda, som hjalp mig af med den
hellige Mand, idet hun forklarede mig, at dette
kaldtes „Purificazione“, og var vel skikket til
at befri mig for onde Aander Resten af Vinteren.
Dette Besøg af Munken havde imidlertid til
Følge, at jeg kom til at tænke paa Holbech’s
Raad, og opad Dagen vandrede jeg af Sted til
Diocletians Bade, i hvis Indre man har bygget
den bekendte Kirke med tilhørende Kloster:
„Santa Maria dei angeli“.
Det var en klar, frisk Decembermorgen, da