20 / 268
Thorvaldsen formede sine Figurer efter Antikken.
Paludan-Miiller skrev Ottaver, der lignede By-
rons, Christian Winther og Henrik Hertz be
nyttede de gamle Kæmpeviser, uden at nogen
havde det mindste at indvende derimod; men da
enhver ung fremadstræbende Forfatter var Cle-
mens Petersen en Torn i Øjet, maatte Frederik
Bøgh dele Skæbne med saa mange andre.
Trods „Fædrelandet“s Anmeldelse, som i det
hele fordømte dette Digterværk, oplevede det
dog hurtigt andet Oplag, og da jeg jo havde
Tid nok, læste jeg Korrektur paa dette, og raa-
dede Frederik Bøgh til enkelte Smaaforandringer,
hvor jeg troede, det vilde gavne Bogen. Og
saaledes arbejdede vi trolig sammen, han med
at skrive for mig, og jeg med at læse for ham,
indtil endelig den Dag kom, da jeg atter kunde
slippe ud til mit kære Hummeltofte.
Men inden dette skete, indtraf der en Begiven
hed, som fyldte mig med levende Uro. Min
Fader, hvem Afskeden fra hans Embede stadig
havde trykket, ja næsten gjort tungsindig, kom
tidt ind for at besøge mig; men hver Gang han
kom, syntes jeg, at han saa’ ældre og mere af
fældig ud. En Dag, da det var meget varmt,
kom han atter, og sad som sædvanlig i den høj
ryggede Lænestol, noget fra min Seng. Vi talte
13