Hospitalets tunge, indeklemte Luft, at Skovens
Duft og Friskhed bragte hende Kvalme.
Efterhaanden som jeg begyndte at blive bedre,
blev Tiden mig lang, og jeg maatte se at finde
et eller andet Arbejde, hvormed jeg kunde for
korte de mange triste Timer i det store, en
somme Værelse. De fleste af mine Venner var
paa Landet, og jeg fik derfor kun faa Besøg.
Ussing saa’ jeg ikke en eneste Gang, derimod
kom Frederik Bøgh ret jævnlig til mig, og jeg
begyndte nu paa en Roman, der karakteristisk
nok hed: „Af en Ulykkeligs Papirer“ , som jeg
dikterede Frederik Bøgh, men som til Held for
mig og Efterverdenen ikke blev fuldført.
Derimod var Frederik Bøgh selv for ganske
nylig optraadt som Forfatter, idet han havde ud
givet: „Valkyrien“, et nordisk Heltedigt i 20
Sange. Han havde arbejdet paa det i al Stilhed,
lagt al sin Kraft og Energi i dette ene Arbejde,
og var naturligvis som alle unge Forfattere,
højst spændt paa, hvorledes hans Debut skulde
løbe af.
Vi levede dengang i æstetisk Henseende
under „Fædrelandet“ og Clemens Petersens
Piskeregimente, og skønt den sidste ikke altid
skrev, hvad Ploug mente om et æstetisk Ar
bejde, havde Hr. Petersen dog fri Spas i „Fædre