262 / 268
255
des svundne Dage tilbage, — for os Yngre var
han kun en tarvelig gammel Mand, der havde
mistet sin Stemme. Saaledes gaar det maaske
ogsaa med disse Blade, de vil kun tilfulde for-
staas af dem, som paa den Tid har tilbragt en
Vinter i Rom.
Til Slutning maa jeg omtale en dansk Familie,
der ydede os alle, men navnlig Kunstnerne usige
lig Moro i Retning af det komiske. Ved sin
Fremtræden og hele Holdning mindede den i
høj Grad om „Familien Dodd paa Udenlands
rejse“, men bestod kun af tre Personer, som for
Resten ikke dannede nogen Treenighed; thi de
var for det meste uenige i alt og om alt, og kun
enige i ét, nemlig at faa den noget overmodne
Datter gift med en Corsini Spada eller Torlonia.
Dette var imidlertid langt vanskeligere end man
skulde tro; thi den virkelige Adel i Rom holder
sine G ræ n ser strengt, hvorimod der gives en
anden quasi Adel, som ikke ejer andet end
mugne Vaabenskjolde og et Navn, der er saa
gammelt, at de fleste har glemt det. Saadanne
Individer, som Romerne har givet Navn af
„Ho telbaroner“, findes i ikke ringe Mængde, og
deres Opgave er paa en eller anden Maade at
komme til Penge ved Hjælp af rige Rejsende,
som de faar viklet i deres Garn. De er med