264 / 268
257
hendes Fader, som forlangte en passende Titel
til den, som han skulde give sin Datter. Saa
avanceredes der fra Fløjtespiller til Krigsraad;
men da dette ikke tilfredsstillede den forbitrede
Fader, naaede man til Krigskommissær, og var
endelig en Dag saa lykkelig at kunne føje et
„O v e r“ til bemeldte Titel.
Fruen havde muligvis væ ret smuk i sine unge
Dage; men nu var Forgyldningen gaaet af St.
Gjertrud, og al det svundne erstattedes ved et
kunstigt Toilette, hvori hun var en Mester, og
ved festlige Lejligheder kronedes hendes Hoved
med en mægtig Turban, hvis ægte Strudsfjer
var mange Penge værd. Naar hun mødte i For
eningen med denne Prydelse, foer der en Gysen
gennem os alle, og vi forstod tilfulde det høje
Maal, hvortil hun sigtede.
Saa foer det en Dag som en Løbeild gennem
Rom, at Frøkenen var bleven forlovet med en
italiensk Vicomte, som ejede et Gods i Sabiner-
bjergene, var i Slægt med Colonnaerne og i
Besiddelse af Forfædre, der havde drukket Dus
med Godfred af Bouillon paa Vejen til det hel
lige Land. Men ak! Glæden varede kun kort;
thi da jeg meddelte Bravo Nyheden, foer han
op af Stolen med et Ryk og raabte:
„Ach, ach, Gut Zatan! den Kerl han har jo
Vilh. B ergsøe: Eventyr i Udlandet.
17