261 / 268
254
hjemme i Danmark, og ved den snurrende Te-
kedel glemte man for et Øjeblik ganske, at man
befandt sig mange Hundrede Mile borte fra
Fædrelandet. Der blev paa slige Aftener hyppigt
musiceret, snart af Ravnkilde, snart af den be
kendte romerske Pianist Sgambati; men en Aften
hviskede Fru Collin til os, at der forestod os
en ganske særlig Nydelse, og med spændt Op
mærksomhed ventede vi paa, hvad der nu vilde
komme. Da gik Døren op, og en gammel, lidt
graahaaret Italiener traadte ind, satte sig ved
Klaveret og begyndte at synge. Det var den
bekendte Operasanger Rossi, som i sin Tid havde
fortryllet København under Christian den ot
tende, og som nu levede ude i Albano, hvor han
til daglig gik under Navnet „Pietro Can tan te“,
hvilket paa Dansk, lidt mindre poetisk, betyder
Syngepeter.
Vi samledes i en Klynge om Klaveret, spændte
paa at høre den mægtige Stemme, som engang
havde sat hele København i Bevægelse. Men
ak! nu var den rystende og svag, som Strengene
paa de gamle Spinetter fra vore Bedsteforældres
Tid, og dog havde baade Etatsraad Collin og
hans Hustru Taarer i Øjnene, medens han sang.
For dem stod Minderne i al deres Glans og
Fylde, for dem tryllede han Christian den otten