259
en vigtig Sag angaaende Roms Befæstning,“ og
med disse Ord pegede han paa Kortet, som laa
udbredt paa Bordet.
Overkrigskommissæren begyndte at blive be
tænkelig, men haabede dog endnu at kunne
smutte ud af en eller anden Bagdør. Men Kanz-
ler holdt ham fast og spurgte til Slutning noget
barsk: „De maa jo dog have en Mening. Vil
De sige mig, hvad De synes om Fortet paa
Av en tin ?“
Overkrigskommissæren tilstod, at han ikke
rigtig vidste, hvor Aventin laa, og Kanzler be
tragtede ham med et gennemborende Blik, idet
han fortsatte:
„Anser De da Fortet paa Monte Mario mere
betryggende, og hvilke Kanoner mener De, at
man skal montere det med? Hvorledes er De
res Fæstningskanoner i D a nm a rk ? “
Nu maatte Overkrigskommissæren give sig,
og tilstod ydmygt, at her vistnok maatte fore
ligge en Fejltagelse, da han aldeles ikke var
Militær.
„Hvad for noget, ikke Militær!“ raabte Kanz
ler. „Hvad staar der da paa Deres Visitkort,
som De har væ ret uforskammet nok til at sende
en af mine Venner, se her, og Kanzler læste:
Monsieur de X commissaire supérieur de la
17*