466 / 596
76
Paa begge Indstillinger svarede den samlede Magistrat, at den ikke mente
0
for Tiden at kunne fremme Sagen.
Sundhedskommissionen har en Centralstation og et fast Desintektionskorps
til sin Disposition, om end til Huse i en privat Ejendom, men den raader ikke over
nogetsomhelst Ovnmateriel. Ifølge oprindelig Overenskomst med Københavns Ho
spitalsvæsen skulde al Ovndesinfektion for Kommunen foregaa paa de til Byens Ho
spitaler knyttede Desinfektionsovne og saaledes, at Desinfektionen foregaar paa det
Hospital, paa hvilket den paagældende Sygdom behandles. Imidlertid førte Hensigts-
mæssigheds Hensyn (stigende Arbejde — forøgede Alstande — Tids- og Bekostnings
besparelse) ret hurligt og ganske stiltiende til, at al Ovndesinlektion udførtes udeluk
kende paa Blegdamshospitalets Desinfektionsanstalt i Nørre Allé. En Ordning, der
saaledes mere beror paa Hævd end paa en ved Forhandling og Overenskomst hvi
lende Aftale.
Forholdet er da dette, at Sundhedskommissionen er henvist til at lade al
Ovndesinfektion udføre paa Blegdamshospitalet og af dettes Mandskab, uden at have
nogensomhelst Indflydelse paa Desinfektionens Udførelse eller Art, endsige Kontrol
dermed. Der fremkommer derved den Besynderlighed, at Sundhedskommissionen,
paa hvem Ansvaret for Desinfektionen ifølge Loven hviler, ikke selv kan kontrollere
dens Udførelse.
I dette Sammenhæng maa ogsaa fremhæves, at Ovnmaterialet paa Blegdams
hospitalets Desinfektionsanstalt paa visse Punkter er mangelfuldt. Medens der fore
findes en fortræffelig Dampdesinfektionsovn af Geneste Herscher Typen, raader An
stalten kun til Desinfektion med Formalin over et saakaldt Formalinkammer, der
tilmed er for lille, arbejder for langsomt og for lidet betryggende og ingenlunde er
tidssvarende, særlig i Forhold til den stærke Udvikling i Desinfektionstekniken, der
har frembragt saadanne Forbedringer som Vacuum-Formalinovnen.
En betydelig
Del af de Effekter, der. vil kunne desinficeres i Formalindamp uden i ringeste Maade
at beskadiges, maa henvises til Behandling i Dampovnen, hvorved de udsættes for
en ofte betydelig Værdiforringelse.
Dertil kommer yderligere, at den Omstændighed, at den offentlige Desintek-
tiori er knyttet til Blegdamshospitalet, let kan medføre Kollisioner med den Hospi
talet stillede Opgave, og Magistratens 2. Afdeling har da ogsaa — foranlediget ved
en Klage fra Hospitalet over en paa Anstalten udført Desinfektion for Kopper (variolæ) —
udtrykkelig forbeholdt sig ved given Lejlighed at forandre eller endog helt at opsige
denne Ordning.
Det er derfor ganske naturligt, at de, der har Ledelsen af og Tilsynet med
Kommunens Desinfektionsvæsen, føler sig noget utrygge, navnlig efter at Tuberku
loselovene og Epidemiloven af 10. Maj 1915 har udvidet Rammerne for den offent
lige Desinfektion.
Spørgsmaalet om Afhjælpning af disse omtalte Forhold ved Centralisering af
al kommunal Desinfektion i en særlig Bygning — altsaa en Desinfektionsanstalt for
Sundhedskommissionen — har flere Gange været fremme i S. K .’s Forhandlinger,
ligesom der jævnlig har været ført mundtlig Forhandling med Medlemmer af Magi
straten om Nødvendigheden af og Muligheden for Bevilling til en saadan Anstalt,
men uden at der hidtil har vist sig Udsigt til, at Sagen paa paagældende Tidspunkt
kunde vinde Fremme.
Epidemiloven af 10. Maj 1915 samt et Andragende fra Tuberkulosestationerne
i København om Massedesinfektion af Vasketøj fra disses tuberkuløse Patienter (se
Lov om Statsstøtte til tuberkuløses Sygehandling § 11 d.), inden dette sendes til
Vaskerierne, gjorde imidlertid Spørgsmaalet saa brændende, at Sundhedskommissionen