110 / 681
BESTYRELSESFORHOLD. ARISTOKRATISK OPPOSITION
97
at Magistraten alene havde faaet Lejlighed til at fremsætte venskabelige
H en stillinger, m en at det b lev Brandforsikringens egen Sag, om den vilde
efterkomm e dem . Overført paa det foreliggende praktiske Spørgsmaal
m ed førte det to log isk e S lutninger, som udtrykkelig fastsloges: det var
M ynd ighedsm isbrug, naar Magistraten nedlagde Veto imod , at en Ge
neralforsam ling behand led e Spørgsmaalet om , hvor vidt en ny Fundats
sku lde udarbejdes, og det samm e var Tilfældet, naar den fandt for godt,
efter at det var sket, at forbyde dens Vedtagelse, dog forudsat, at den
ikke indeholdt nye B estemm elser angaaende Kassens Formue.
Da d enne Indstilling i Statsraadsmødet d. 26. April 1786 efter Kan
celliets Anbefaling »i alt« b lev stadfæstet, betød det et meget afgørende
Skridt h en im od den Løsn ing af Forb indelsen mellem Magistrat og
Brandforsikring, som allerede tidligere var bleven stillet i Udsigt. Ma
gistratens M yndighed var herefter ganske ringe og vilde næppe i Praksis
vise sig som en Indskrænkn ing i Interessenternes Selvstyre. Den god
kendte det selv ved fra denne Tid at nøjes med en Meddelelse om Ge
neralforsam lingernes Udfald uden som hidtil at give Møde ved tiere
eller færre Repræsentanter.
Oppositionen havde vundet en Sejr. Endnu stod det dog tilbage at
benytte den og faa den beseglet gennem Udstedelsen af en ny Fundats.
Skønt det laa uden for de Opgaver, der var bleven Regeringskom
m issionen anvist, havde den paa hedste Maade søgt at lette Bestræ
belserne herfor. Ikke alene Magistratens Modstand havde den ryddet
af Vejen, m en ogsaa D irek tionens og de Deliberationskomm itteredes.
Efter dens af Kongen godkendte Opfattelse var disse to Myndigheder
at betragte som Udvalg, nedsat af Interessentskabet og hver med sin
specielle Opgave. Den første sku lde sørge for den daglige Administra
tion, den anden deltage i Afgørelsen af vanskelige Spørgsmaal, der ikke
kunde afvente en Generalforsam lings Afholdelse. De var derfor begge
denne underordnet og uden Magt til at bestemme, hvad der maatte
bringes i Forslag og besluttes. Komm issionen var endog gaaet et Skridt
videre og havde faaet Kongen til at drage Konsekvensen af dette Stand
punkt ved at befale Magistraten at lade Direktionen foranstalte en Ge
neralforsam ling, der kunde træffe en Afgørelse i det omstridte Fundats-
sp ørg sm a a l*).
Det sku lde nu vise sig, om Oppositionen, som den saa mange Gange
havde paaberaabt sig, raadede over Interessenternes Flertal. Stillingen
var den bedst mu lige. D ens ledende Mænd var Landets tørste og tor-
nem ste, dens Støtte selve Regeringen, der paa bedste Maade havde lagt
Sagen til Rette. I). 1. Juni 1786 afhold tes den i saa mange Aar og med
saa stor Ihærdighed forlangte G eneralforsam ling2). D irektionen viste sig
stadig som en haardnakket Modstander og forstod at drage sig det til
Nytte, at der ikke i Datiden eksisterede nogen Presse, som havde kun-
13