102
B R A N D F O R S I K R I N G E N 1 7 3 1 —1795
en Vey; ved en riig Stiftelse for Eder alle, alle, samt beder tillige, at
han ville omvende og bøye de Hierter til Eenighed, som kan, og virke
lig giør, herudi Hindring. . . .
Dette mærkelige Opraab hen tydede til, at Barfred
1111
m en te at have
fundet et ufejlbarligt M iddel til paa en Gang at se alle sine Ønsker op
fyldt, en Funda ts bevilget, Uddeling tilladt og En ighed opnaaet. Som
sædvan lig overgik han s Stædighed alle Grænser. I den ene Skrivelse
efter den anden , saavel til Magistraten som til D ir ek tion en 1), og uden at
tabe Modet, fordi han kun sjæ ldent fik Svar, frem satte han sit b esyn
derlige Program : B randforsikringen sku lde have fu ldkomm en E jen
dom sret over sine Kapitaler og maatte gerne vedtage Udbytte, naar
den kun forpligtede sig til at lade en T iend ed el deraf k omm e Byen s
Fattigvæsen til gode. Tanken var allerede b leven fremsat i Apologien
fra 1788, m en b lev nu Hovedpunktet. Det hjalp dog alt samm en ikke.
Baade Magistraten og D irek tionen afviste selv fø lgelig F orslaget2). Det
eneste mærkelige er, at ikke m indre end 780 In teressen ter gav det deres
T ilslu tn ing. Det er m e llem mange andre et V idnesbyrd ikke alene om
Barfreds um aadelige Energi, m en ogsaa om han s ikke ringe E vn e til
trods Modstand og Skuffelser at vinde T ilhængere for sit Program .
Dette F rem stød b lev han s sidste. Langt om længe tvang Alder og
Svagelighed ham til at ned lægge Vaabnene. D. 19. Marts 1793 m eddelte
han Magistraten3), at han lod Sagen falde, og bad en Maaned efter, d.
25. April, om Fritagelse for Hvervet som D elib era tion skomm itteret4).
D. 29. Oktober 1751 var han første Gang b leven valgt til Direktør. I
over 41 Aar havde han saaledes virket i K jøbenhavns Brandforsik
ring. Det er ret trist at se, hvor forgæves han s Kræfter var ofret, og
at ikke et eneste større Besu ltat af hans V irk somhed b lev staaende. Et
halvt Aar efter sin Fratræden, d. 11. Januar 1794, endte han , 82 Aar
gamm el, sit kampop fyldte, m en sikkert lidet tilfredse Liv.
Tyngdepunk tet i B randforsikringens H istorie i Tid'en lige til 1795
ligger u tv iv lsom t i Forho ld et til Magistraten. Undertiden var vel Vægt-
skaalen gaaet op og ned , og m ange havde fundet, at alt for lidt var
opnaaet. A lligevel pegede Udvik lingen i en bestem t Retning, og ikke
faa var de T ilfæ ld e, hvor D irek tionen havde sat sin Vilje igennem .
Op løsn ingen af det h ele Forho ld var jo ogsaa b leven stillet i Udsigt.
Sam tidig lagde andre Forho ld vedrørende Brandforsikringens Styrelse
Beslag paa D irek tionen s Opmærksomhed . Ikke blot over for Byens
komm una le Styrelse, m en ogsaa nedadtil over for Interessen terne var
den afhængig. Karakteristisk nok kom Forho ld et til d isse til at under-
gaa en Udv ik ling stik m odsat af, hvad der var T ilfæ ldet over for Magi
straten.
T il at begynde m ed var D irek tionen s A fhængighed af denne Myn